Der er mange bud på, hvad prins Harry og Meghan Markle mon vælger at kalde deres kommende barn.

Og ifølge britiske bookmakere er det noget særlige og italienske navn Allegra ikke et umuligt valg.

Hertugen og hertuginden af Sussex har ikke selv afsløret hverken køn eller mulige navne på den kommende royale baby.

Men i stedet har royale fans og bookmakere en masse bud, som i disse dage bliver beskrevet i stor stil i britiske medier.

Det britiske betting-firma Ladbrokes tror mest på navnene Grace og Diana, der begge har odds 6/1, hvilket betyder, at man får sine penge seks gange igen, hvis man har satset penge på et af de navne.

Også navnene Arthur og Elizabeth er i høj kurs med odds 8/1.

Længere nede på listen finder vi navne som Philip og Alice samt et noget mere usædvanligt navn:

Allegra. Navnet er italiensk og betyder glad og livlig.

Ifølge flere britiske medier, blandt andet The Sun og Daily Express, er navnet gået fra odds 100/1 til 20/1. Tirsdag aften klokken 19, da B.T. tjekker de seneste tal, er navnet endda helt nede på at have odds 12/1.

Ladbrokes selv har svært ved at forstå den store interesse i det særlige navn.

»Det er nok det mest bizarre, vi kunne se her i 11. time, men pengene strømmer ind på Allegra,« siger Alex Apati fra Ladbrokes til The Sun.

Han fortæller desuden, at man ikke vil være overrasket, hvis navnet er rykket endnu længere op på listen, når den royale fødsel annonceres.

Prins Harry og Meghan Markle har ikke selv afsløret kønnet på deres kommende barn.
Prins Harry og Meghan Markle har ikke selv afsløret kønnet på deres kommende barn. Foto: Yui Mok/Pool via Reuters
Vis mere

Man ved ikke, hvorfor folk i stigende grad satser penge på netop Allegra, men ifølge The Daily Express, så var prins Harrys mor, prinsesse Diana, glad for navnet. Ifølge mediet havde Diana fortalt en veninde, at hvis hun fødte en pige, så ville hun kalde hende Allegra. Navnet var angiveligt blevet nævnt af Dianas gode veninde Lady Annabel Goldsmith.

Meghan Markle og prins Harry har tidligere gjort det klart, at man ønsker at holde fødslen af deres kommende barn forholdsvis privat.

Derfor kommer parret ikke til at vise deres kommende barn frem i timerne efter fødslen, som ellers er en mangeårig tradition i det britiske kongehus.

Hvor længe vi må vente på et babynavn er derfor også uvist.