Når stemmerne fra tirsdagens folketingsvalg er talt op og mandaterne fordelt, skal partilederne ud i en såkaldt ‘kongerunde’.
Og det kan godt vise sig at blive en mere kompliceret opgave for kong Frederik, end man lige skulle tro.
Her forklarer en historiker og en tidligere partiformand, hvordan det helt konkret foregår, når der er kongerunde.
For det første er det allerede historisk, at vi overhovedet skal have en kongerunde efter valget - det har man nemlig aldrig kaldt det før i Danmarkshistorien.
»Man kaldte det ikke kongerunde. Før dronning Margrethe blev dronning, der sagde man bare, at partiet gik op til Kongen, eller man kaldte det Amalienborgrunden,« forklarer kongehushistoriker Lars Hovbakke.
»Men under dronning Margrethe udviklede det sig og kom ind i sproget, at det var en dronningerunde, og nu viderefører man det altså med ordet ‘kongerunde’, men det er første gang i Danmarkshistorien,« uddyber han.
Historikeren fortæller, at der er særlige forventninger til Kongen, når der er valg i Danmark - særligt fordi han skal være til rådighed for kongerunder.
»Det er en bunden opgave for ham at være til stede. Hvis man skulle være så uheldig, at der kom et valg med kort varsel i en periode, hvor Kongen var bortrejst eller skulle forlade landet, kunne kronprinsen udfylde rollen. Men det er normalt ikke sådan,« siger Lars Hovbakke.
En kongerunde foregår sådan, at typisk to repræsentanter fra hvert parti møder op hos Kongen og afleverer en seddel, hvor man altså skriver, hvem partiet peger på som såkaldt ‘kongelig undersøger’.
Det største parti ankommer først, og det mindste parti til sidst. Når alle har afleveret deres bud, er det Kongens opgave at tælle sammen og udpege den med størst opbakning.
Hvis det efterfølgende ikke lykkes den kongelige undersøger at danne en regering med 90 mandater bag sig, starter kongerunden forfra.
Men det er ikke nødvendigvis så simpelt, at Kongen blot skal tælle navne sammen.
For partierne kan sagtens pege på en kongelig undersøger og samtidig stille betingelser - eksempelvis at man peger på en kongelig undersøger til at undersøge en midterregering.
»Det er faktisk noget relativt nyt, man også skriver, hvilke krav man har til en regering,« forklarer Lars Hovbakke Sørensen, der fortæller, at det startede i 80’erne.
Med den parlamentariske situation vi har under dette valg, hvor flere partier har udtrykt specifikke krav - kan det altså godt gøre opgaven mere kompliceret for Kongen.
»Det er at komplicere kongens rolle og bringe ham i en vanskeligere situation, hvis man stiller mange specifikke krav,« siger Lars Hovbakke Sørensen og påpeger, at det i sig selv er noget nyt, at monarken skal forholde sig til hele 12 partier.
Tidligere formand for Liberal Alliance, Anders Samuelsen, prøvede i 2015 at være en del af det, der dengang var en dronningerunde.
Han var dengang hos dronning Margrethe sammen med Simon Emil Ammitzbøll-Bille fra Liberal Alliance.
Og den er god nok, fortæller han. Man afleverer faktisk en fysisk seddel.
»Det er vigtigt, man er præcis i det, man skriver. Dengang pegede vi på Lars Løkke med henblik på, at han skulle etablere en flertalsregering, og så var han noget mere låst,« fortæller Anders Samuelsen.
På den måde mener den tidligere partiformand og minister også, at monarken faktisk godt kan ende med en opgave, der ikke bare er lige til.
»De skal jo fortolke det, efter der er kommet flere ord og betingelser. Hvad er det rigtige, og hvilket mandat kan man give den kongelige undersøger. Man kan ende med, at der står 10 forskellige ting og tre forskellige navne,« siger Samuelsen og tilføjer:
»Men der er også et spil, inden man går til dronningen, hvor man forsøger at koordinere, at man selv får bolden.«
Det er dog vigtigt at påpege, at selvom det formelt er Kongen, der står for processen, har han ingen reel magt og blander sig ikke - ligesom han også vil få rådgivning i processen.
Dengang i 2015 endte det i to dronningerunder, før Lars Løkke Rasmussen, der dengang var formand for Venstre, kunne danne en ren Venstre-regering, der dog året efter blev udvidet med Konservative og Liberal Alliance.
Helt lavpraktisk er det besøg, partilederne skal til hos Kongen i løbet af onsdag dog en kort omgang, fortæller Anders Samuelsen.
»Det er forholdsvis hurtigt. Og der blev mest sagt sådan noget som: Nå, det var også en lang valgkamp, og nu bliver det spændende,« siger den tidligere partiformand.
Han og Simon Emil Ammitzbøll-Bille havde dog alligevel en lidt sjov oplevelse med dronning Margrethe den dag i 2015.
»I gamle dage måtte man ikke vende dronningen ryggen, så man bakkede ud af lokalet, og det sad så meget i Simon Emil, så han startede med at bakke ud, men så sagde dronning Margrethe, at den tradition er man altså holdt op med,« fortæller Anders Samuelsen.