- Han fik 33 strålebehandlinger, mens min mor har fået 56, fortæller datteren

Da grevinde Anne Dorte i november sidste år fik konstateret kræft i halsen, var det fuldstændig den samme sygdom, som hendes nu afdøde mand, greve Christian af Rosenborg, fik konstateret i 2009. 

33 strålebehandlinger måtte greven igennem, før lægerne kunne give ham den gode besked, at kræften nu var væk. Men som Josephine, der er datter af greve parret af Rosenborg, konstaterede tidligere i år, så var Christian ikke nær så hårdt ramt, som Anne Dorte.

GRev Christrian

- Det har været en meget hårdere omgang for min mor, end det var for min far. Han fik 33 strålebehandlinger, mens min mor har fået 56, fortalte Josephine af Rosenborg åbenhjertigt til bt.dk om sine forældres hårde kamp mod den samme sygdom.

Dertil kommer at grevinde Anne Dorte udover kampen mod kræften i halsen også skulle kæmpe for at få sin højre skulder og hofte til at hele igen efter et slemt fald lillejuleaften.

Ydermere gav strålebehandlingen grevinden store, åbne sår i halsen, der gjorde det nærmest umuligt for den spinkle Anne Dorte at spise. Dermed svandt grevinden mere og mere ind til stor bekymring for hele hendes familie. Og selv om grevinden efter et længerevarende ophold på hospice i dag har fået så meget sul på kroppen, at hun er blevet udskrevet, så kan Anne Dortes langvarige og alvorlige sygeleje have tæret på grev Christians eget helbred.

For en uge siden blev greven nemlig indlagt på Gentofte Sygehus. Og sent i aftes sov han stille ind.

- Vi ved ikke, hvad han er død af. Måske er det fordi, min mor også har været syg. Men han sov stille ind, lyder det fattet fra Josephine af Rosenborg.

GRev Christrian

Mens grevinden var indlagt var greve Christian nemlig en trofast gæst ved sygelejet. For selv om han var meget bekymret for sin hustru, besøgte han hver dag. Og gerne to gange om dagen.

Men ellers klarede greven sig alene hjemme i Damebygningen på Sorgenfri Slot, hvor han og grevinden boede fra 1991. Dengang fortalte Josephine, at hun trods alt syntes, hendes far klarede sig godt.

- Han er selvfølgelig meget ked af det, men som han siger: Jeg mander mig op, som Josephine forklarede.