Lyt til artiklen

Relationerne i Kongehuset knirker gevaldigt, efter dronning Margrethe onsdag meldte ud, at prins Joachims fire børn fra årsskiftet må vinke farvel til deres prinse- og prinsessetitler.

Det er bestemt ikke blevet modtaget med stor forståelse, og prins Joachim har i et åbenhjertigt interview fortalt, at hans børn er kede af, at deres identitet bliver taget fra dem, og at han ikke forstår, hvorfor de skal straffes på den måde.

Den nuværende krise er dog langtfra den første, der har ramt Kongehuset i dronning Margreths regeringstid. Her ser vi nærmere på nogle af Kongehusets største kriser.

Prinserne kørte galt

»Jeg hverken kan eller vil skjule, hvor skuffet min mand og jeg er over prinsernes kørsel. Og jeg håber, dette kan bidrage til eftertænksomhed og omtanke fremover,« sagde dronning Margrethe ifølge DR, da hun og prins Henrik, flankeret af deres to sønner, holdt pressemøde på Château de Cayx i 1988.

Årsagen var, at de to prinser få dage før var kørt galt sammen med to venner. Da Frederiks lille Peugeot kørte ind i to vejtræer, røg ned ad en skrænt og landede på taget.

Bilen var helt krøllet sammen, men på forunderlig vis slap prinserne næsten uden skader. Kronprins Frederik brækkede kun et kraveben og fik en flænge i hovedet.

Mor og fars hårde ord kunne de to prinser dog ikke undgå, og de så da også alt andet end komfortable ud, da de sad foran pressen.

Prinsen, der ville være konge

I 2002 kunne dronning Margrethe ikke være vært ved den årlige nytårskur, fordi hun havde brækkede ribben. Det blev dog ikke hendes mand, prins Henrik, der tog over som vært, men derimod kronprins Frederik.

Og det var mere, end prins Henrik kunne acceptere. I et interview med B.T., som fandt sted i februar 2003 på Château de Cayx, lagde han ikke skjul på, at han følte sig ydmyget, og han var derfor draget til sit hjemland for at tage hele sin situation op til overvejelse.

»Jeg har i 35 år været dansker og i 30 år prinsgemal. Forstå det ret. Jeg har prøvet at gøre alt, hvad jeg kunne for mit land. Jeg er glad for at bo i Danmark. Jeg holder meget af Danmark. Hvorfor så hele tiden nedvurdere mig? Skuffe mig hele tiden? Træde på mine tæer og på den måde prøve at ødelægge min selvrespekt,« sagde prins Henrik dengang.

Prins Henrik var ikke altid lige tilfreds med sin rolle i Kongehuset.
Prins Henrik var ikke altid lige tilfreds med sin rolle i Kongehuset. Foto: Keld Navntoft
Vis mere

Det skulle dog langtfra blive sidste gang, prins Henrik markerede sin utilfredshed.

I 2017 kunne han meddele, at han ikke ville begraves sammen med dronning Margrethe, og her var det nok engang utilfredshed over sin titel og rolle, der gjorde udslaget.

Herlufsholmsagen

Vi skal ikke mange måneder tilbage i 2022 for at finde Kongehusets seneste krise. Denne gang var omdrejningspunktet kostskolen Herlufsholm, hvor TV 2 i en dokumentar afslørede en kultur med vold, krænkelser og mobning.

Hurtigt begyndte debatten om, hvorvidt det var passende, at Kronprinsparrets ældste søn og kommende tronarving, prins Christian, var elev på skolen. Oven i var planen, at også prinsesse Isabella skulle begynde på kostskolen efter sommerferien.

Mange mente, at Kronprinsparret, især med Maryfondens arbejde mod mobning i mente, burde trække deres børn fra skolen.

I første omgang nøjedes Kronprinsparret dog med en udmelding på de sociale medier, hvor de skrev, at de ville overvåge situationen på skolen.

»Som forældre står vi i denne tid over for nogle svære overvejelser om vores ældste børns skolegang. Det diskuteres mange steder – også her på vores egne sociale medier. Det gør indtryk på os,« lød det blandt andet.

Midt i virvaret blev prins Nikolais tid på skolen også hvirvlet op, da Herlufsholms tidligere rektor Klaus Eusebius afslørede, at prinsen havde fået en advarsel for brud på skolens alkoholregler.

Presset på Kronprinsparret aftog ikke, og i sidste ende valgte de at trække deres børn fra skolen.

Bare det ikke bliver som briterne

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen udgav en pressemeddelelse, Pia Kjærsgaard kaldte det en trist nyhed, og livsstilsekspert Henrik Byager skruede op og kaldte det 'årets dårligste nyhed'.

Det er så yndigt at følges ad, men i 2004 var det slut for prins Joachim og grevinde Alexandra.
Det er så yndigt at følges ad, men i 2004 var det slut for prins Joachim og grevinde Alexandra. Foto: Steen Jacobsen
Vis mere

Prins Joachim og grevinde Alexandras skilsmisse i 2004 var den første danske royale skilsmisse i 200 år, og den optog høj som lav.

Den kastede straks medierne ud i spekulationer om, hvordan det ville påvirke Kongehuset. Her var det især scenerne fra kong Charles (dengang prins, red.) og prinsesse Dianas skilsmisse i 1996 og den efterfølgende krise, det udløste, der skræmte.

»Første gang en af de to – eller venner til dem – begynder at lække negative historier om den anden part, så vil det være begyndelsen på en krig, som kan blive umulig at stoppe,« lød det dengang i B.T.s leder.

I Nordjyskes leder blev der, ifølge DR, også spekuleret i, hvilken betydning skilsmissen ville få for monarkiet.

»Kongehuset har taget endnu et skridt ud i normaliseringen. Det udføres efter alle kunstens regler. Men mon ikke det åbenbare brud med et af de få krav, der var tilbage til en familie, der i sidste ende kun får sin mening ved ikke at være helt ordinær, på længere sigt vil være en anelse destabiliserende,« lød spørgsmålet.

Helt så galt gik det dog ikke, og prins Joachim blev sidenhen gift igen med prinsesse Marie.