Hip, hurra og tillykke med den store dag.

I dag har hele Danmarks dronning Margrethe fødselsdag.

Dronningen bliver 81 år gammel, og som sædvanlig er den store dag blevet markeret med et billede på sociale medier.

'Hendes Majestæt Dronningen har fødselsdag og fylder i dag 81', står der i opslaget, som kan ses herunder:

Dronningen kan – ligesom sidste år – ikke fejre sin fødselsdag som normalt på grund af coronapandemien.

Hun vil derfor bruge dagen med sine nærmeste på Fredensborg Slot.

Hun og resten af kongefamilien kommer ligeledes heller ikke ud på balkonen under vagtskiftet på Amalienborg klokken 12, hvilken traditionen ellers foreskriver.

Men så er det jo godt, at man stadig kan hylde hende gennem sociale medier, hvilket mange allerede har gjort i kommentarfeltet til fødselsdagsbilledet på Instagram:

'Stort tillykke til vores dejlige dronning,' skriver en bruger på det sociale medie for eksempel.

'Tillykke til verdens bedste dronning,' skriver en anden.

Man kan også skrive direkte til Dronningen via Kongehusets hjemmeside her.