I øjeblikket er alle øjne rettet mod Grønland.

Og selvom det ikke er meget, vi har hørt fra kong Frederik, siden Donald Trump i starten af året gentog ønsket om, at Grønland skal være en del af USA, skal man ikke være i tvivl om, at krisen bekymrer Kongen dybt.

Det vurderer journalist og forfatter Gitte Redder, der blandt andet er forfatter til bogen ‘Grønlændernes kongehus’ og flere biografier om Kongefamilien.

Sammen med Karin Palshøj har hun tidligere interviewet Kongen, dronning Mary og dronning Margrethe om netop deres forhold til Grønland.

»Der er ingen tvivl om, at kong Frederik er dybt bekymret lige nu og bruger alle sine vågne timer på at følge udviklingen i Grønland tæt,« siger Gitte Redder.

»Kongen elsker jo Grønland og det grønlandske folk og er optaget af Grønlands fremtid og Kongerigets fremtid,« tilføjer hun.

Kong Frederik var iført grønlandsk nationaldragt ved ankomst til Nuuk i 2024 under Kongeparrets besøg i Grønland.
Kong Frederik var iført grønlandsk nationaldragt ved ankomst til Nuuk i 2024 under Kongeparrets besøg i Grønland. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Gitte Redder understreger samtidig, at kong Frederik, udover som statsoverhoved at have en formel rolle i Grønland, også har et stærkt personligt forhold til mange i Grønland, hvilket kun gør ham mere investeret i den igangværende konflikt.

»Udover det faktum, at han elsker Grønland og det grønlandske folk, så kender han rigtig mange grønlændere privat og har løbende kontakt med grønlændere på mail, telefon og gennem besøg.«

»Han følger det her politiske drama tæt, ingen tvivl om det,« siger Gitte Redder.

Kong Frederiks nære forhold til Grønland blev grundlagt, da han som 14-årig var med sine forældre på besøg i landet for første gang.

Kong Frederik besøgte Grønland første gang som 14-årig, hvor han og hans far prins Henrik især forelskede sig i en lille slædehundehvalp, som fik navnet Nanok.
Kong Frederik besøgte Grønland første gang som 14-årig, hvor han og hans far prins Henrik især forelskede sig i en lille slædehundehvalp, som fik navnet Nanok. Foto: Jørgen Jessen

»Han rejste rundt i 27 dage, 12.000 kilometer og besøgte mange byer fra Sydgrønland og op langs vestkysten, og det var der, kong Frederik fik grundlagt den livslange kærlighed til Grønland,« forklarer Gitte Redder.

Siden har han som bekendt besøgt Grønland et utal af gange og måske mest kendt er den fire måneder lange slæderejse, hvor kong Frederik i år 2000 var på ekspedition for at markere 50-året for Siriusekspeditionen.

I forbindelse med bogen ‘Grønlændernes kongehus’ har Gitte Redder og medforfatter Karin Palshøj også interviewet en lang række grønlændere om deres forhold til Kongehuset.

Og det er netop summen af besøg, tid og forståelse for den grønlandske kultur og ikke mindst natur, der også gør, at det varme forhold i den grad er gengældt fra grønlændernes side.

Der var stort fremmøde, da Kongen i april sidste år besøgte Grønland i kølvandet på den amerikanske vicepræsident J.D. Vances besøg tidligere på året.
Der var stort fremmøde, da Kongen i april sidste år besøgte Grønland i kølvandet på den amerikanske vicepræsident J.D. Vances besøg tidligere på året. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

»Kongeparret holder af grønlænderne, og det gør de vitterligt, men grønlænderne holder også af Kongefamilien, for de kommer ikke bare en enkelt dag og rejser hjem igen. De er der på lange sommertogter, nationaldage, og når begivenheder skal fejres,« forklarer Gitte Redder.

En anden ting, der understreger det nære forhold er, at prins Vincent og prinsesse Josephine begge modtog de grønlandske mellemnavne – henholdsvis Minik og Ivalo – da de blev døbt.

»Det er grønlænderne stolte og rørte over, og man tager det som et udtryk for, at Kongeparrets kærlighed til Grønland er oprigtig,« fortæller Gitte Redder.

Efter Kongeparret tiltrådte, gik en af de første store ture netop også til Grønland – med tvillingerne.

Dronning Mary, prinsesse Josephine, prins Vincent og kong Frederik ved ankomsten til Nuuk i forbindelse med Kongefamiliens sommertogt i 2024.
Dronning Mary, prinsesse Josephine, prins Vincent og kong Frederik ved ankomsten til Nuuk i forbindelse med Kongefamiliens sommertogt i 2024. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Man skal slet ikke undervurdere, hvad det betød, at tvillingerne fik grønlandske navne, og at de var med på sommertogtet.

»Det havde også en kæmpe betydning for grønlænderne, at de tog dem med til Grønland samme år, som de tiltrådte som kongepar,« siger Gitte Redder.

Skulle det allermest surrealistiske ske, og USA ender med at overtage Grønland, er Gitte Redder heller ikke i tvivl om, at det ikke bare vil være et tab for Danmark, men for Kongen personligt.

»Det vil være et kæmpe tab for kong Frederik og for Kongehuset, hvis Trump går hen og overtager Grønland på den ene eller anden måde.«

»Men uanset udfaldet, vil grønlænderne opleve Frederik som deres konge og Frederik sig selv som grønlændernes konge. Det kan Trump ikke ændre på,« siger Gitte Redder.