Denne artikel er en genudgivelse i anledningen af Dronningens regeringsjubilæum. Artiklen blev oprindeligt bragt i forbindelse med Dronningens 80 års fødselsdag.
Den sidder altid på hendes venstre ringfinger. Som et minde om den dag i 1966, hvor hendes forlovelse med franskmanden Henri de Laborde de Monpezat blev offentliggjort.
Dagen, hvor hendes hjertes skæbne blev beseglet.
At prins Henrik var hendes livs kærlighed, hendes første og eneste, har dronning Margrethe aldrig lagt skjul på.
Senest i biografien 'Dronning Margrethe' af Karin Palshøj, hvor hun beskriver de stærke følelser, der dengang rasede i dem begge.
»Vi var vældig, vældig glade for hinanden, det var virkelig en stormende forelskelse fra begge sider. Vi red vitterlig på lidt af en bølge,« siger hun i bogen om det følelseshav, de begge surfede på.
Den bølge lykkedes det Margrethe og prins Henrik at blive på i knap 51 år.
Hun var 25 år, genert, blufærdig og uerfaren udi kærlighedens kunst, da der 'gik ild i huset', som dronningen selv har beskrevet det.
Mænd stod dengang ikke højt på kronprinsessens ønskeseddel. Måske fordi hun ikke troede, at de fandt hende attraktiv.
»Ser man på fotografier af mine flotte svenske kusiner i de år, så kan man godt se, hvorfor det ikke var så vildt interessant at følge i hælene på mig,« fortalte hun i bogen 'Amalienborg' om tiden.
Men Margrethe vidste, at det var vigtigt at finde en. For når først hun blev dronning, ville det for alvor blive svært at finde ham, der turde binde an med det, der var hendes skæbne.
Prins Henrik turde. Og som dronningen udtrykte det i TV 2's guldbryllupsportræt, 'Kongeligt guldbryllup – kærligheden og kaldet': »Min mand har fyldt hele horisonten, siden jeg traf ham.«
I bogen 'Enegænger – portræt af en prins' lagde dronningen dog ikke skjul på, at der til tider også var mørke skyer på den horisont:
»Der kan godt være små klumper i grøden en gang imellem, men man kommer gennem dem sammen.«
»Selvfølgelig var der masser af forskelle, som vi efterhånden opdagede. Ting, som hver især havde regnet for 'sådan gør man bare', og hvor den anden slet ikke regnede med, at man gjorde sådan. Men det må være at regne for klumper i grøden, for ja, soliditeten mellem os har været stærk.«
Mens dronningen – tro mod den, som hun er – altid har været mere forsigtig i sine udtalelser, taler billeder fra deres lange liv sammen et tydeligere sprog – vidner om, hvor stor og dyb kærligheden mellem dem var.
Går man tilbage i arkiverne, stråler ømheden ud af dem begge. Hvad end billedet er fra 1966 eller 2010.
Men hvad Margrethe måske manglede i ord, formåede prins Henrik at udtrykke i sine. Såvel ved uformelle som ved officielle lejligheder.
»Jeg kom fra et blomsternes land til en blomstrende have – syren og guldregn, hyld og bonderoser – blomster i parker, i marker og skov, blomster i grøftekanten. Men pigen var dog havens allersomdejligste pynt,« sagde prinsen i sin tale til Margrethe under bryllupsmiddagen i 1967. Og hun strålede.
Det gjorde hun også, da hun for 10 år siden fyldte 70 og blev fejret i Det Kongelige Teater. Blandt andet med et digt, som prins Henrik havde skrevet til sin elskede.
»Mit brændende ønske er blot at skjule din frysende krop med min skælvende skygge. I det mørknende blå vil jeg jage blandt ulvene, uophørligt følge dit spor. Til vort evige stævnemøde,« lød den rørende kærlighedserklæring fra prins Henrik.
Det stævnemøde sluttede brat en bidende kold februaraften i 2018.
Efter et par turbulente år med adskillige klumper i den ægteskabelige grød døde manden i hendes liv. Ham, der var den eneste ene.
Rank som altid har dronning Margrethe bevaret fodfæstet på den bølge, hun nu rider alene. Har arbejdet sig videre. Ud af smerten, ud af sorgen.
Men ringen på venstre finger vidner om, at han stadig har en stor plads i hendes hjerte.
