Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

I Luxembourg er flagene gået på halv.

En stor sorg har ramt storhertuginde Maria Teresa, der har mistet sin lillebror.

Det oplyser storhertuginden på sin private Instragram-profil.

Ifølge det luxembourgske hof døde storhertugindens lillebror, Luis Mestre, i den schweiziske by Genève.

Luis Mestre gik bort i alder af kun 64 år efter at have kæmpet med helbredet gennem en længere periode.

I 2020 oplyste det luxembourgske hof, at Maria Theresa måtte aflyse flere af sine officielle opgaver for at være sammen med sin bror, der på daværende tidspunkt var indlagt på intensiv.

Og det er ikke første gang, at storhertuginden har mistet en søskende.

Allerede i 2015 mistede hun sin storebror, José Antonio Mestre, der døde som 62-årig i Miami.

Ud over sine to brødre har storhertuginden en søster, Catalina, der stadig er i live.

Maria Teresas familie stammer fra Cuba, men flyttede i 1959 til New York. Senere slog familien sig ned i Genève, hvor Maria Teresa også mødte sin mand, storhertug Henri.

Andre læser også