Gennem flere måneder har det britiske kongehus forsøgt at holde hertuginde Meghans nye protektion hemmeligt.

Som i virkelig hemmeligt. Nærmest en statshemmelighed. Men onsdag gik det helt galt.

The National Theatre kom til at offentliggøre nyheden om, at den 37-årige hertuginde og tidligere skuespiller fremover skal være protektor for teatret, der ligger på South Bank i London.

Det skete i et opslag på teatrets kalender, dateret den 10. januar, som først skulle have været offentliggjort i det øjeblik, der var givet grønt lys fra Kensington Palace.

Foto: Simon Dawson/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Selv om teatret skyndte sig at slette opslaget på sin hjemmeside, var skaden sket. Avisen The Telegraph havde opdaget det, delt et screenshot på Twitter og skrevet en artikel om svipseren.

Her bemærker avisen, at protektionen i dag indehaves af dronning Elizabeth, der vil give det til Meghan for 'offentligt at vise sin støtte' til hende.

Men sin fortid som skuespiller i tv-serien 'Suits' er Meghan et oplagt valg til at følge efter regenten.

Her skal hun bidrage til teatrets arbejde med at gøre sig interessant hos det yngre publikum.