Den 6. maj næste år venter en storslået begivenhed i Storbritannien.

Med små fem måneder til kong Charles 3.s kroning er den vigtigste kronjuvel, St. Edwards krone, blevet flyttet.

Det oplyser det britiske kongehus på deres Instagram.

'St. Edwards krone, kronjuvelernes historiske midtpunkt, er blevet fjernet fra The Tower of London for at muliggøre, at justeringsarbejdet kan begynde forud for kroningen 6. maj 2023,' skriver hoffet i opslaget.

Ifølge Sky News blev flytningen af kronen holdt hemmeligt for at sikre sig, at kronen blev sikkert leveret til justeringen.

Kronjuvelen blev lavet i forbindelse med kong Charles 2. i 1661 som en erstatning efter, at den originale krone blev smeltet ned i 1649. Kronen er siden blevet brugt under alle kroningsceremonier.

St. Edwards krone menes, at kunne dateres tilbage til det 13. århundrede, og den er en central del af kroningsceremonien.

Det britiske kongehus oplyser i opslaget, at den nuværende krone blev lavet i forbindelse med kong George 4.s kroning i 1937. Han var morfar til kong Charles,

Ligesom ved sin mors kroning, dronning Elizabeth 2. i 1953, vil kong Charles 3. blive kronet i Westminster Abbey.