Historisk fund i dronning Margrethes have: Tv-læge er ellevild
Peter Qvortrup Geisling fortæller, at den sensationelle opdagelse i Fredensborg Slotshave »måske aldrig nogensinde er set før«.

Peter Qvortrup Geisling fortæller, at den sensationelle opdagelse i Fredensborg Slotshave »måske aldrig nogensinde er set før«.

I dronning Margrethes køkken- og prydhave på Fredensborg Slot er gjort et historisk fund.
Der er nemlig blevet fundet en »ekstrem sjælden« sommerfugl.

Det kan DR fortælle.
Og det gør public service stationen gennem deres tv-læge Peter Qvortrup Geisling, som i den særlige anledning har fået titel af sommerfuglekorrespondent.
Den sommerfugle-begejstrede tv-læge beskriver ligefrem, at sommerfuglen, der blev fotograferet i dronning Margrethes have, »måske aldrig nogensinde er set før«.
Sommerfuglen er nemlig en »sensation«, fordi det ikke bare er den »i forvejen sjældne kejserkåbe«.

Denne her sommerfugl har samtidig en »ekstrem sjælden genetisk mutation«.
For de store kejserkåber er nemlig normalt skrigende orange, mens den opdaget i Fredensborg Slotshave er brunlig.
Den sjældne sommerfugl blev fotograferet af Heidi Kirk Nissen, der er redaktør på Havenyt.dk.
Hun havde fået særskilt adgang til dronning Margrethes private have for at fotografere plantelivet, lyder det til DR.

Men her i et blomsterbed opdagede hun så pludselig den store sommerfugl.
Haveredaktøren fangede selvfølgelig også et billede af den sjældne sommerfugl, som flere sommerfugleeksperter efterfølgende har vurderet som værende en genetisk muteret kejserkåbe.