Nytårstalen 2020 var Dronningens 49. af slagsen, og gennem disse mange år er Dronningens tale nytårsaften kl. 18 i højere og højere grad gået hen og blevet en tv-begivenhed, ja nærmest et fast ritual, der samler danskerne på årets sidste aften.

For mange udgør den ligefrem indledningen til aftenens festligheder. Det er sket i takt med, at Dronningen i kraft af sin større og større erfaring har formået et sætte et stærkt personligt præg på den. Vist er det Statsministeriet, der udarbejder et udkast til Dronningen, men sprogdragten og stilen i talen er umiskendeligt Dronningens egen.

Historikeren Claus Bjørn har karakteriseret indholdet af Dronningens nytårstaler som 'eftertænksomme kommentarer til tingenes tilstand og ikke mindst en appel til befolkningens eftertænksomhed – til både de mere generelle og altid tilstedeværende problemer og udfordringer og til mere umiddelbart aktuelle spørgsmål i tiden'.

2020 har stået i coronaens tegn, og det var derfor ikke overraskende, at pandemien fyldte meget i nytårstalen 2020. Under nedlukningen i foråret holdt Dronningen helt usædvanligt en tale til befolkningen, hvor hun understregede situationens alvor og gik stærkt i rette med dem, der brød restriktionerne – »Det er tankeløst. Og det er først og fremmest hensynsløst«.

Dronning Margrethe efter afholdelse af nytårstalen 2020/2021 på Amalienborg i København den 31. januar 2020.
Dronning Margrethe efter afholdelse af nytårstalen 2020/2021 på Amalienborg i København den 31. januar 2020. Foto: Keld Navntoft
Vis mere

Forårets ekstraordinære tale havde karakter af en løftet pegefinger. Årets nytårstale var derimod i højere grad en opsummering af danskernes fælles erfaringer under coronakrisen så som afsavn og aflysninger. Dronningen var selv berørt heraf i form af aflysningen af de officielle fejringer på Dronningens 80-års fødselsdag og af genforenings- og befrielsesjubilæerne.

Men det var ledsaget af en opmuntring til at holde ud og ikke miste modet, men tværtimod bruge restriktionerne og de mange afsavn til at lære at påskønne alt det, der virkelig betyder noget for os.

Ligeledes at prøve at få noget godt ud af den triste situation. Blandt andet nævnte hun her, hvordan mange danskere, der på grund af rejseforbuddene havde været afskåret fra at tage på ferie i udlandet, i år havde lært deres eget land og blandt andet dets naturværdier bedre at kende. Ligeledes takkede hun for den store, spontane, folkelige fejring af hendes fødselsdag, når nu de officielle fejringer ikke kunne gennemføres.

I et fødselsdagsinterview i foråret havde Dronningen udtalt, at hun ikke var 'ganske overbevist om', at klimaforandringerne var menneskeskabte. Det vakte opsigt, for dermed mente hun noget andet end Folketingets flertal. Men i nytårstalen bemærkede hun kort, at 'klimaet har fået det bedre under nedlukningen'.

Det var en kovending, for hvis nedlukning kan influere på klimaet, så må klimaforandringerne altså i det mindste til dels være menneskeskabte.

Som altid sluttede talen med: »GUD BEVARE DANMARK«. Men denne gang blev der forinden – og det var noget helt nyt – indskudt et »Gud bevare jer alle sammen«. Det var en et direkte ønske fra Dronningen til sit folk; det hed nemlig 'jer' og ikke 'os' alle sammen.

Meningen var, at ikke bare skal Danmark som land vedblive at bestå, men den nye tilføjelse skulle understrege, at ikke desto mindre er der i år mange danskere, der er i risiko for at blive alvorlige syge og dø af covid-19.

Det måtte nævnes særskilt. Og i grunden er udtrykket 'Gud bevare' en bøn. Dronningens nytårstale kan derfor ses som en slags ikkekirkelig prædiken, og netop derfor føles den relevant og har så store seertal.