Lyt til artiklen

Deres Kongelige Højhed. 'Des'. Og aldrig 'dus'.

Selvom danskerne droppede at være Des med hinanden for over 50 år siden, bruger man stadig tiltaleformen over for medlemmerne af Kongehuset. Men tror historiker, at det snart er slut.

Forleden gæstede prins Joachim Aftenshowet på DR, og her var prinsen dus med værterne i studiet. Og det kan brede sig til resten af Kongehuset, mener historiker, Lars Hovbakke Sørensen.

»Det kan man sagtens forestille sig. Når man ser historisk på det, så var det almindeligt mellem almindelige mennesker i 1970erne, at man sagde 'De' til personer, man ikke kendte,« siger han og uddyber.

Lars Hovbakke Sørensen mener, at det kan være med til at ændre prins Joachims image, at man nu kan være dus med prinsen på tv.
Lars Hovbakke Sørensen mener, at det kan være med til at ændre prins Joachims image, at man nu kan være dus med prinsen på tv. Foto: Claus Fisker
Vis mere

»Det gled ud i 1970erne og 1980erne, og så var det kun de kongelige, man sagde 'De' til. Der er sket en udvikling. Vi bliver mere og mere uformelle over for hinanden, og det skal Kongehuset også afspejle til en vis grad. Så de ikke kommer helt ud af trit med samfundet.«

Han forklarer, at Kongehuset skal være lidt bagefter. Men ikke for meget.

»Derfor kan man sagtens forestille sig, at det forsvinder helt i løbet af den næste generation,« siger han.

Man skal ikke regne med, at man pludselig kan blive dus med Dronningen. Traditionelt har Dronningen og prins Joachim været dem, der har holdt fast i tiltaleformen, mens kronprins Frederik har været mere ligeglad med det.

»Dronningen Margrethe vil blive ved med det, men når kronprins Frederik bliver konge, så vil de nok blive mere almindeligt, at man sige 'du' til ham,« siger Hovbakke Sørensen.

Kronprinsen har aldrig gået så meget op i den formelle tiltaleform.
Kronprinsen har aldrig gået så meget op i den formelle tiltaleform. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Så Des dør med Dronningen?

»Det kunne man sagtens forstille sig,« siger han.

Hovbakke Sørensen forklarer også, at det er meget nyt, at man kan være dus med prins Joachim. Det er noget, der er kommet inden for den allerseneste tid.

»Han har anlagt en mere uformel stil de seneste år, og der har han fundet det naturligt at man må sige du til ham. Der er virkelig sket noget. Det hænger sammen med den gradvist mere afslappende stil, som Kongehuset er ved at anlægge. Hvor man bliver mere uformel. Det passer godt til tidsånden,« siger han.

Det er også ret nyt, at man overhovedet lader medlemmerne af Kongehuset medvirke i direkte underholdningsprogrammer.

Prins Joachim og prinsesse Marie rykkede til Frankrig i 2019. Her er de på rådhuset i Paris.
Prins Joachim og prinsesse Marie rykkede til Frankrig i 2019. Her er de på rådhuset i Paris. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

»Når han vælger at gå ind i en live tv-udsendelse, så er der også en forventning i befolkningen om, at så må man godt sige 'du'. Ellers ville der være et clash imellem, at han overhovedet deltager i en tv-udsendelse live og hvis han stadig holdt fast i, at man skulle sige 'De'. Tingene skal passe sammen,« siger han.

Hovbakke Sørensen kalder det 'et led i moderniseringen af Kongehuset'.

Han mener også, at det er rigtig god idé, at det netop er prins Joachim, der tager opgøret.

»Det er noget, han er blevet kritiseret for. Nogle har opfattet ham som arrogant, og det er helt klart noget af det, der kan ændre hans image, at han bliver mere uformel generelt. Også at han stiller op til sådan noget her i det hele taget,« lyder det fra Hovbakke Sørensen.

Forsvarsattache, brigadegeneral prins Joachim underskriver på vegne af den Kongelige danske ambassade i Paris en erklæring om samarbejde mellem den franske ambassade og DI Forsvar og sikkerhed, i DI, Industriens Hus på Rådhuspladsen, torsdag den 31. marts 2022. Udover prins Joachim vil også direktør Joachim Finkielman, DI Forsvar og sikkerhed, deltage i briefingen.
Forsvarsattache, brigadegeneral prins Joachim underskriver på vegne af den Kongelige danske ambassade i Paris en erklæring om samarbejde mellem den franske ambassade og DI Forsvar og sikkerhed, i DI, Industriens Hus på Rådhuspladsen, torsdag den 31. marts 2022. Udover prins Joachim vil også direktør Joachim Finkielman, DI Forsvar og sikkerhed, deltage i briefingen. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere