For nylig valgte dronningens hofdame, Ane Vibeke Foss, efter 17 års tjeneste at gå på pension. Hun blev afløst af Henriette Zeuthen Obel. Begge tilhører fremtrædende danske erhvervsfamilier.
Den nu pensionerede hofdame var skolekammerat med dronningen og har tidligere været gymnasielærer, mens den nye har en fortid i finansbranchen i London. Hofdamerne ledsager dronningen ved offentlige arrangementer og formidler her kontakt til de mennesker, dronningen ønsker at hilse på, og vice versa, samt besvarer breve til hende og står hende på anden vis bi.
Da dronningen og hendes hofdame således er tæt på hinanden ude og hjemme 24/7, er det vigtigt, at der er god personlig kemi mellem dem. Derfor er det fuldt forståeligt, at dronningen udnævner hofdamer, hun kender godt, og som selv har en baggrund, der gør dem i stand til at begå sig hjemmevant i de sammenhænge, hvor dronningen færdes i embeds medfør.
Jeg ved ikke, hvad en hofdame får i løn, men jeg formoder, at arbejdet i høj grad bærer lønnen i sig selv.
At hofdamerne rekrutteres fra den økonomiske elite, er ikke nyt. Tidligere var det blandt godsejeradelen. Adelige hofdamer skulle holde dronningen med selskab og på anden måde assistere hende.
Det forekom også, at unge adelsfrøkener gjorde tjeneste ved dronningens hof og derved lærte at begå sig i højere kredse, ligesom de her ved dronningens mellemkomst ofte fandt sig en standsmæssigt passende adelig ægtemand.
Hoffet var i tidligere tider magtens centrum, hvor forskellige fraktioner og fremtrædende adelsfamilier intrigerede og kæmpede mod hinanden. Udnævnelsen af hofdamer var derfor en politisk sag: Den viste, hvilke slægter og fraktioner der p.t. var ovenpå, og hvilke der ikke var.
Ægteskabet mellem den unge dronning Caroline Mathilde og den mentalt syge kong Christian VII i 1766 var arrangeret som led i en dansk-britisk alliance.
Det var imidlertid ikke alle ved hoffet, der var begejstrede for det. Mange foretrak en alliance med Frankrig. Caroline Mathildes overhofmesterinde, Louise von Plessen, tilhørte de fransk-orienterede kredse. Og udnævnelsen af hende – som dronningen ikke selv havde været involveret i – var udtryk for en slags 'mandsopdækning' af den britiskfødte dronning: Hun skulle hindre, at dronningen fik mulighed for at påvirke sin ægtefælle for meget i britiskvenlig retning.
Da dronningen og hendes hofdame således er tæt på hinanden ude og hjemme 24/7, er det vigtigt, at der er god personlig kemi mellem demMichael Bregnsbo, historiker og kongehusekspert
Fra England kendes der ligefrem eksempler på, at dronningens hofdamer enten var gift med fremtrædende regeringsmedlemmer, eller at deres politiske ståsteder på anden måde var alment kendt.
Og i tilfælde af at et andet parti vandt et valg og kunne danne regering, måtte hofdamerne ligesom de gamle ministre derfor træde tilbage og blive erstattet af nye hofdamer af samme politiske observans som den nye regering.
Men efterhånden som kongehusets betydning er blevet reduceret til det symbolske og det repræsentative og hoffet tilsvarende tømt for politisk magt, er hofdamerne blevet reduceret til, hvad man i andre brancher ville kalde personlige assistenter for dronningen.