Tirsdag udkom hertuginde Meghans ventede børnebog, 'The Bench'.

Men selvom bogen har fået massiv omtale verden over, er lanceringen af den umiddelbart ikke noget, der er værd at skrive hjem om.

Ifølge The Sun floppede bogen nemlig på sin første dag.

Det britiske medie skriver, at bogen ikke formåede at komme på Amazons bestseller-liste, hvor der er plads til i alt 200 bøger.

Meghan.
Meghan. Foto: MICHELE SPATARI
Vis mere

Det vækker blandt andet opsigt, fordi hertuginde Meghans svigerinde, hertuginde Kate, formåede at få sin fotografibog, 'Hold Still', ind på listens andenplads allerede første dag, den udkom i maj.

Det er dog ikke kun Amazons topliste, der siger noget om, hvor dårligt det gik for hertuginde Meghans bog den første dag.

Ifølge The Sun er bogen allerede på tilbud, således af den på internettet koster tre pund (25 kroner) mindre end de oprindelige 13 pund (112 kroner).

Det britiske medie beretter endvidere, at de har besøgt flere butikker, hvor bogen allerede har fået tilbudsklistermærker på.

Sådan ser Meghan Markles bog, 'The Bench', ud.
Sådan ser Meghan Markles bog, 'The Bench', ud. Foto: TOLGA AKMEN
Vis mere

I en boghandel i Newcastle skal den allerede på førstedagen have fået klistret et 'køb to og få en gratis'-mærke på.

Hertugindens bog er dedikeret til hendes søn, Archie, og handler om forholdet mellem en far og en søn.

Udover at den tilsyneladende ikke er et hit hos læserne, så er anmelderne heller ikke de store fans.

»Historien er så mangelfuld, at du ikke kan lade være med at spekulere i, hvorvidt den er skrevet af et stykke møbel,« har The Times' anmelder for eksempel skrevet.