Hertuginden af Sussex er gæsteredaktør på september-udgaven af den britiske version af Vogue.

Og mens arbejdet med magasinet stod på, var Meghan samtidig højgravid.

Det fortæller hertuginden af Sussex i sin personlige leder, der følger med magasinet, som udkommer fredag.

Vogue har dog valgt allerede at løfte sløret for Meghans ord en smule tidligere.

Hertuginden var første gæsteredaktør på septemberudgaven i 103 år.
Hertuginden var første gæsteredaktør på septemberudgaven i 103 år. Foto: HANDOUT
Vis mere

'Jeg var omkring fem måneder henne, da den her proces begyndte, og når du holder den her udgave i dine hænder, vil min mand og jeg holde vores tre måneder gamle dreng i vores hænder,' skriver Meghan og tilføjer:

'Det er en meget speciel tid for mig personligt på så mange planer.'

Hertuginden henviser til, at det har været et stort privilegium for hende at arbejde med Vogue-chefredaktør Edward Enninful og resten af teamet under både sin graviditet og barsel.

Det var den 6. maj, at hertuginde Meghan fødte sin og prins Harrys første søn, der siden fik navnet Archie Harrison Mountbatten-Windsor.

Et af de første billeder taget af Meghan, prins Harry og deres lille søn.
Et af de første billeder taget af Meghan, prins Harry og deres lille søn. Foto: DOMINIC LIPINSKI
Vis mere

Meghans særudgave af Vogue har fået titlen Forces for Change, og forsiden viser 15 forskellige kvinder, der har kæmpet for hver sin sag.

Hos kvinderne er blandt andre den svenske klimaaktivist Greta Thunberg og skuespillerinden Selma Hayek.

I forbindelse med tilblivelsen af magasinet har hertuginde Meghan også spurgt Michelle Obama, om hun ville medvirke i et interview.

Den tidligere førstedame takkede ja – og svarene gjorde ganske enkelt hertuginde Meghan mundlam.

September-udgivelsen har temaet 'Forces for change'.
September-udgivelsen har temaet 'Forces for change'. Foto: Handout .
Vis mere

'Det, hun sendte tilbage til mig, gjorde mig mundlam. Få simple spørgsmål (som hun kunne have besvaret med en sætning eller to) blev besvaret betænksomt, reflekteret og som en fint fortalt historie,' skriver Hertuginden af Sussex som optakt til interviewet og tilføjer:

'Det er en god påmindelse om ikke hvordan, men hvorfor hun er blevet en så globalt respekteret offentlig person.'

Den særlige udgave af Vogue har allerede delt vandene.

Mens nogle mener, at hertuginden har lavet et godt magasin, mener andre, at Meghan er for politisk.