'Den kvinde er ude af stand til at tænke en eneste original tanke'.

Sådan lyder blot én af de utallige opslag på sociale medier, hvor der det seneste par døgns tid er strømmet ind med kommentarer om Meghan Markle.

Hertuginden meddelte tirsdag, at hun til juni udgiver en børnebog, og det er denne nyhed, som har trigget internetkrigerne.

Der er nemlig mange, der mener, at bogens plot er tyvstjålet fra en anden børnebog. Det skriver Page Six.

Hertuginde Meghan bliver beskyldt for plagiat.
Hertuginde Meghan bliver beskyldt for plagiat. Foto: MICHELE SPATARI
Vis mere

Meghans bog kommer til at hedde 'The Bench' og vil handle om hertugindens eget liv med ægtemanden, prins Harry, og deres søn, Archie.

Der er dog allerede en anden bog med en lignende titel og handling, som udkom i 2018.

Denne bog hedder 'The Boy on the Bench' og er skrevet af Corrine Averiss.

Udover at titlen og handlingen ligner hinanden, så minder coveret på bogen også ualmindeligt meget om hinanden, mener kritikerne.

De to bøger. (Foto: Random House/Amazon)
De to bøger. (Foto: Random House/Amazon)
Vis mere

'Inden du løber ud og spilder dine penge på bogen af prins Harrys kone, så læs 'The Boy on the Bench' af Corinne Averiss og Gabriel Alborozo. Den originale .…, skriver en bruger for eksempel på Twitter.

'Den kvinde er ude af stand til at tænke en eneste original tanke,' skriver en anden og fortsætter:

'The Boy on the Bench' er en fortælling om kærligheden mellem en far og en søn og beskriver, hvordan sønnen lærer at socialisere sig på en selvsikker måde. Jeg håber, at Corinne Averiss overvejer et søgsmål.'

'Den er stjålet af Corinne Averiss, 'The Boy on the Bench'. Tjek det selv ud på Amazon -–billederne og farverne er nærmest identiske. Hun (Meghan, red.) er lige så autentisk som en tredollar-seddel,' lyder det fra en tredje.

Selvom beskyldningerne om plagiat fylder massivt på sociale medier, så tyder det ikke på, at hertuginde Meghan skal være bekymret for at få et søgsmål på nakken.

Den selvsamme forfatter, som Hertuginden bliver beskyldt for at have plagieret, har nemlig skudt beskyldningerne ned.

Det har hun gjort på Twitter, hvor hun har skrevet følgende:

'Efter at have læst beskrivelsen og et uddrag af Hertugindens nye bog, kan jeg fortælle, at det ikke den samme fortælling eller tema som 'The Boy on the Bench'. Jeg ser ikke lighederne'.

Hertuginde Meghan har endnu ikke kommenteret beskyldningerne.