Det er alment kendt, at prins Williams kone, den britiske hertuginde Kate, har en yndlingsdesigner – nemlig modehuset Alexander McQueen, der har stået bag flere af hendes flotteste rober.

Tirsdag var det 10 år siden, at den kendte modeskaber bag modehuset døde, og på ægte royal vis benyttede hertuginden lejligheden til at hædre ham på en ganske diskret måde.

Hertuginden havde nemlig valgt at iklæde sig en kreation fra modehuset Alexander McQueen, som stadig i eksisterer i bedste velgående, fra top til tå, da hun sammen med sin mand og svigerforældrene prins Charles og hertuginde Camilla deltog ved åbningen af et rehabiliteringscenter for skadede soldater.

Hertuginden så strålende ud i en mørkeblå dragt bestående af en overdel i militærstil med en lang nederdel til og dertil en smart håndtaske.

Hertuginde Kate hædrede tirsdag på diskret vis sin afdøde yndlingsdesigner Alexander McQueen ved at iføre sig denne kreation.
Hertuginde Kate hædrede tirsdag på diskret vis sin afdøde yndlingsdesigner Alexander McQueen ved at iføre sig denne kreation. Foto: RICHARD POHLE
Vis mere

Alle tre dele var fra den britiske designer, skriver Daily Mail.

Modehuset Alexander McQueen er især kendt for at have designet hertugindens bryllupskjole, da hun i 2011 blev gift med prins William.

Den britiske stifter af modehuset døde dog i februar 2010, og det var derfor ikke ham, men en anden designer fra modehuset, nemlig Sarah Burton, der designede den smukke, hvide kjole.

Den hvide blondekjole delte dog dengang vandene.

Mange husker nok herutginde Kates flotte bryllupskjole, som var designet af Alexander McQueen.
Mange husker nok herutginde Kates flotte bryllupskjole, som var designet af Alexander McQueen. Foto: CARL DE SOUZA
Vis mere

Mens Costumes daværende assisterende moderedaktør Anne Mønsted var ved at at falde i svime over den og kaldte den ’den smukkeste brudekjole, jeg nogensinde har set', var multikunstneren Jim Lyngvild knap så imponeret:

»Det ligner en Lilly-model. Nej, hvor er den grim. Hvor er det forfærdeligt! Og så kan man se, at forlyset er tændt. Man kan se hendes brystvorter gennem kjolen,« udtalte han til Ekstra Bladet og tilføjede, at han bedre kunne lide Kates lillesøster Pippas brudepigekjole.

Siden sin indtræden i det britiske kongehus har hertuginde Kate dog haft brug for rigtig mange kjoler – og ofte er valget faldet på nogle fra Alexander McQueen. Og ligesom den danske kronprinsesse Mary er hertuginde Kate også blevet rost flittigt for sin gode stil.

Her kan du se eller gense et lille udvalg af hertuginde Kates ’Alexander McQueen'-kreationer.

I 2014 imponerede hertuginden alle under et besøg i Australien, da hun trak i denne smarte 'Alexander McQueen'-kjole.
I 2014 imponerede hertuginden alle under et besøg i Australien, da hun trak i denne smarte 'Alexander McQueen'-kjole. Foto: BEN MACMAHON
Vis mere

Denne smukke kjole, som Kate bar i begyndelsen af februar er også fra Alexander McQueen.
Denne smukke kjole, som Kate bar i begyndelsen af februar er også fra Alexander McQueen. Foto: JEFF GILBERT
Vis mere

Også ved sin søster Pippas bryllup, trak hertuginde Kate i en kjole fra Alexander McQueen.
Også ved sin søster Pippas bryllup, trak hertuginde Kate i en kjole fra Alexander McQueen. Foto: JUSTIN TALLIS
Vis mere

Da William og Kates yngste søn, prins Louis skulle døbes i 2018, faldt Kates valg naturligvis også på en kjole fra yndlingsdesigneren Alexander McQueen. 
Da William og Kates yngste søn, prins Louis skulle døbes i 2018, faldt Kates valg naturligvis også på en kjole fra yndlingsdesigneren Alexander McQueen.  Foto: STR
Vis mere