Meghan Markle og prins Harrys nyfødte søn har endelig fået sit navn.

Og det er et noget uventet et af slagsen.

Archie Harrison Mountbatten-Windsor lyder den lille nyfødtes navn, skriver Buckingham Palace i en pressemeddelelse.

Hertugen og hertuginden af Sussex har også selv offentliggjort nyheden på parrets Instagram-profil. Her kan man også se, hvordan Archie Harrison Mountbatten-Windsor møder sin oldemor, den britiske dronning Elizabeth II.

Mange har den seneste tid gættet på, hvad det nye medlem af den royale familie mon skulle hedde, og navne som James, Arthur, Spencer og Alexander har især været populære bud hos bookmakerne.

Så sent som i går kunne betting-firmaet Ladbrokes afsløre, at navnene James, Spencer og Alexander var de navne, der tilsyneladende var mest populære blandt de, der satte penge på det royale babynavn.

James og Spencer var de to mest populære navne, men det blev altså til en lille royal Archie i stedet.

Tidligere onsdag introducerede hertugen og hertuginden af Sussex deres nyfødte søn for verden ved et kort pressemøde i Windsor, hvor familien bor.

Her ses Archie Harrison Mountbatten-Windsor.
Her ses Archie Harrison Mountbatten-Windsor. Foto: DOMINIC LIPINSKI
Vis mere

»Han er har det sødeste temperament, og han er meget rolig. Han er en drøm for os,« sagde Meghan, hvorefter prins Harry supplerede:

»Jeg ved slet ikke, hvor han har det fra,« lød det fra Prinsen, der storsmilede.

Da den 37-årige hertuginde Meghan blev spurgt ind til, hvordan det var at være blevet mor, lød det:

»Det er magisk. Det helt utroligt. Jeg har de to bedste fyre i verden. så jeg er meget glad.«

Det royale par storsmilede, da de kom med babyen-
Det royale par storsmilede, da de kom med babyen- Foto: POOL
Vis mere

Prins Harry lagde heller ikke skjul på, at han er mere end henrykt over at være blevet far.

»Det er fantastisk at være blevet forældre. Vi er så begejestrede for at have fået vores egen lille guldklump,« lød det fra hertugen af Sussex.

Archie Harrison Mountbatten-Windsor blev født mandag morgen klokken 05.26 og vejede ved fødslen 3260 gram. Han er nu den syvende i arvefølgen til den britiske trone efter prins Harry, der er nummer seks.

Prins Harry og Meghan Markle annoncerede graviditeten den 15. oktober 2018, og Archie Harrison Mountbatten-Windsor er deres første barn.