Får Kate og Williams baby mon blondt eller brunt hår?

Spekulationerne om, hvordan Kate og Williams kommende barn vil se ud, florer overalt i de britiske medier.

For de fleste kommende førstegangsforældre er tankerne om det kommende barns udseende helt almindelige. Men bortset fra scanninger af babyen inde i maven, må forældrene væbne sig med tålmodighed for at se, om deres kommende barn får mors næse eller fars ører.

Men sådan er det ikke, når det drejer sig om den første royale baby i årevis i det engelske kongehus. Her har de engelske medier sørget for at bære ved til nysgerrighedens bål om, hvordan den royale baby kommer til at se ud.

De to engelske aviser, The Mirror og The Sun, har nemlig hver deres bud på, hvordan babyens udseende bliver.

Se The Suns bud her.

I The Sun bringer avisen to billeder af en dreng og en pige. Pigen er mørkhåret pige og har tydeligvis arvet Kates markante træk og farver. Mens drengen fremstilles lyshåret og med store blå øjne. Avisen har brugt billeder af de kommende forældre som børn til at "designe", den royale babys udseende.

I The Mirror har man bedt den amerikanske ekspert i fantomtegninger, Joe Mullins, om at komme med sit bud på den royale baby. Det er der kommet en række opsigtsvækkende tegninger ud af.

Se The Mirrors fantomtegninger her.

I avisen kan man bl.a. se bud på, hvordan en - igen - mørkhåret med pige med klare referencer til moderens udseende, kan komme til at se ud.

Men i modsætning til The Sun så tror fantomtegneren åbenbart mest på, at Kates mørke farver og grønne øjne slår Williams lyse farver, når det kommer an på parrets første fælles barns udseende.

I The Mirror bringer nemlig et billede af en mørkhåret dreng, som tegneren også har udstyret med de karakteristiske store Windsor-øre, som både William og prins Charles er bærer af.

Til gengæld er ingen af fantombørnene blevet udstyret med de lidt lange næser, som flere i den engelske kongefamilie også har. På alle fantomtegningerne er børnene nemlig blevet udstyret med buttede næser.

Men indtil Kate og Williams første barn kommer til verden om godt syv-otte måneder må verden - og de kommende forældre - bevæbne sig med tålmodighed og afvente, hvordan barnets udseende bliver.