Efter 26 dage optrådte Prins Henrik og dronning Margrethe igen sammen, da de ankom til Aarhus med kongeskibet i går

Prins Henrik ser ud til at være i topform efter sit soleksil på vinslottet i Cayx de seneste uger. Brun, afslappet og med sit nye, trimmede skæg.

Da kongeskibet langsomt lagde til kaj i Aarhus i går, stod både dronning Margrethe og prins Henrik på dækket og vinkede til de cirka 300 fremmødte på havnen. Det var overskyet, blæsende og bygevejr, men både dronningen og prinsen så ud til at være i strålende humør.

Den 27. juni, 2016: Prins Henrik og dronning Margrethe er siden nytår ofte gået i hver sin retning. Men i går ankom de begge til Aarhus Havn, da kongehuset har henlagt residensen til Marselisborg de næste tre uger. Foto: Kim Haugaard
Den 27. juni, 2016: Prins Henrik og dronning Margrethe er siden nytår ofte gået i hver sin retning. Men i går ankom de begge til Aarhus Havn, da kongehuset har henlagt residensen til Marselisborg de næste tre uger. Foto: Kim Haugaard
Vis mere

Det er ikke mange gange, de to har vist sig sammen, siden dronningen i sin nytårstale afslørede, at prins Henrik havde valgt at gå på pension. Sidste gang var den 31. maj – altså for 26 dage siden – hvor den kongelige familie pludselig dukkede uanmeldt op ved traktørstedet Fændrikshus ved Esrum Sø. På det tidspunkt støttede prinsen sig til både dronningen og en ansat.

Væk fra alt på Cayx

BT besøgte prins Henrik på slottet i Cayx i forbindelse med hans 82-års fødselsdag den 11. juni. Fødselsdagen fejrede han uden sin nærmeste familie. Blandt andet var dronning Margrethe ved at lægge det sidste i kufferten hjemme i Danmark, så hun kunne være parat til at tage afsted alene på officielt besøg på Færøerne dagen efter.

Artiklen fortsætter under billedet

Den 11. juni, 2016: Prins Henrik tilbragte sin 82 års fødselsdag alene på vinslottet Cayx i frankrig.
Den 11. juni, 2016: Prins Henrik tilbragte sin 82 års fødselsdag alene på vinslottet Cayx i frankrig.
Vis mere

Prins Henrik sagde dengang til BT, at han ikke nødvendigvis foretrak Cayx fremfor at være ved sin hustrus side ved det officielle besøg.

»Jeg savner at være på Færøerne i morgen (12.juni, red.), hvor Dannebrog er på officielt besøg, for jeg kan godt lide Færøerne, og jeg kan godt lide færingerne, men De ved, Jeg finder ro her, og jeg er her på Cayx nogle uger eller noget tid alene – væk fra alt,« sagde prins Henrik.

Men her 16 dage senere, er han sammen med dronningen igen. Denne gang i Marselisborg, hvor der i går var såkaldt ’residensforlæggelse’.

Planlagt ferie på Marselisborg

Kongehusets kommunikationsmedarbejder Anne Mette Kirk Ørskov siger:

»De har længe planlagt at holde tre ugers ferie sammen på Marselisborg fra i dag (mandag, red.) og derefter går turen til Graasten. Hvor længe prins Henrik bliver der, ved jeg faktisk ikke i øjeblikket.«

Prins Henrik begynder dog ’ferien’ med to arbejdsopgaver. I dag uddeler han den såkaldte Lions Pris på kongeskibet kl. 11.30, hvilket er en tilbagevendende tradition. Og det samme er uddelingen af Europa Nostra-prisen, som han skal forestå på Aarhus Havn i morgen kl. 12.30.

Dronningen har i følge kalenderen ingen officielle forpligtelser de næste tre uger.

Den 31. maj, 2016: Sidste gang prins Henrik og dronning Margrethe blev set sammen offentligt var 31. maj, hvor de dukkede op ved traktørstedet Fændrikshus ved Esrum Sø.
Den 31. maj, 2016: Sidste gang prins Henrik og dronning Margrethe blev set sammen offentligt var 31. maj, hvor de dukkede op ved traktørstedet Fændrikshus ved Esrum Sø. Foto: Karl Erik Frederiksen
Vis mere