Den britiske tronfølger prins William ved godt, at den britiske befolkning følger tæt med i alt, hvad han gør. Men mon ikke, han alligevel er blevet overrasket over den interesse hans nyeste frisure har vakt?

Mange kan nok huske, da den unge prins William i sine teenageår og i begyndelsen af 20’erne kunne imponere massevis af piger med sin flotte, gyldne manke.

Mange husker nok prins Williams store hår - som ses her tilbage i år 2000. På billedet ses William sammen med sin far, prins Charles.
Mange husker nok prins Williams store hår - som ses her tilbage i år 2000. På billedet ses William sammen med sin far, prins Charles. Foto: ADRIAN DENNIS
Vis mere

Men allerede i midten af 20’erne begyndte den unge prins at miste sit hår, og de seneste år er det kun blevet værre og værre.

Her ses prins William med sit nye hår, som han fremviste torsdag.
Her ses prins William med sit nye hår, som han fremviste torsdag. Foto: WILL OLIVER
Vis mere

Den begyndende måne på toppen af det royale hoved blev større og større, og til sidst holdt prins William helt op med at forsøge at skjule den.

Torsdag gik prins William skridtet videre. Da han torsdag trådte ud af sin bil i forbindelse med et royalt besøg chokerede han alle. Prinsen havde nemlig fået klippet sit hår så kort, at det nu er niveauet før fuldstændig skaldet. Og det har vakt en sand storm på de sociale medier.

Mange lykønsker prins William med, at han endelig har omfavnet sin skaldethed og accepteret den, mens der også er dem, der er spydige mod prinsen og hans manglende hår.

Og så er der dem, der laver sjov med prinsens nye hår og skriver, at kronen nu vil passe bedre eller ’God Shave the King’.

Ifølge Daily Mail har den kommende konge, der er nummer to i tronfølgen næst efter sin far, prins Charles, brugt omkring 1500 kroner på klipningen, hvilket kongehuset dog benægter.

Da prins William fo knap syv år siden blev gift med Kate Middleton havde han stadig lidt af sit flotte hår tilbage.
Da prins William fo knap syv år siden blev gift med Kate Middleton havde han stadig lidt af sit flotte hår tilbage. Foto: JOHN STILLWELL
Vis mere

Den heldige frisør, der fik fornøjelsen af at trimme den royale isse, var en ansat hos den kendte frisør Richard Ward, der tæller mange berømtheder i sit klientel. Blandt andet er han frisør for prins Williams hustru, hertuginde Kate, ligesom Kates søster Pippa også bliver klippet af ham.