Prins Harrys nye ring har givet anledning til spekulationer. Nu har britiske medier opklaret, hvad det er for en mystik sag, den royale superstar er begyndt at bære.

Den britiske prins Harry er glad for smykker og bærer både halskæde, armlænker og naturligvis nu også en vielsesring.

Fornylig blev prinsen dog pludselig spottet med en mystisk sort ring på sin højre hånd, og det fik flere til at undre sig over, hvad det mon var for én.

Nu kan de britiske medier afsløre, at den sorte metal ring faktisk ikke er et smykke, men derimod en højteknologisk device, som blandt andet hjælper den 34-årige prins til at få en god søvnrytme på tværs af tidszoner.

Foto: Chris Jackson/Pool via REUTERS
Vis mere

Det var på det royale pars rundtur i til Commonwealth-landene i Stillehavet, at pressen første gang fik øje på den særlige ring.

Der blev spekuleret i, om det var en gave fra hertuginden i anledning af graviditeten eller et smykke med én eller anden form for affektionsværdi.

Nu skriver magasinet People, at prinsens ring er et apparat, der måler hans søvn og aktivitetsniveau.

Aktivitetsringen sælges under navnet Oura. Den er skabt af et finsk firma og koster fra 2.330 kroner.

Det er en ring næsten magen til denne, den britiske prins er begyndt at bruge. Prinsens ring er dog i en mere slank udgave. (Arkivfoto)
Det er en ring næsten magen til denne, den britiske prins er begyndt at bruge. Prinsens ring er dog i en mere slank udgave. (Arkivfoto) Foto: DAVID MCNEW
Vis mere

Devicen opfanger data om bærerens kropstemperatur, hjerterytme og bevægelser, som overføres til en app på ejerens mobiltelefon.

På sin venstre hånd bærer Harry den ring, som han fik af Meghan under vielsen i maj. Med vielsesringen bryder prinsen med den royale tradition. Hverken hans far prins Charles eller hans bror William bærer vielsesring.