Lørdag aften var der linet op til, hvad der virker som én af årets mest stjernespækkede kendisfester.
Gæstelisten var nemlig spækket med Hollywoods tungeste navne, da det nygifte milliardærpar Jeff Bezos og Lauren Sanchez Bezos inviterede til James Bond-fest.

Blandt gæsterne var megastjerner som Oprah Winfrey, Meta-ejer Mark Zuckerberg, Microsoft-stifter Bill Gates, model og skuespiller Paris Hilton samt flere medlemmer af Kardashian- og Jenner-familien.
Men særligt et par vakte ifølge Dagbladet opsigt ved sin tilstedeværelse.
Blandt gæsterne var nemlig den britiske prins Harry og hertuginde Meghan Markle.
Parret blev fotograferet, da de ankom til Bezos' luksuspalæ i Hollywood hånd i hånd samtidig med Hollywoods tætteste inderkreds af enorme verdensstjerner.
Meghan Markle er stille og roligt på vej til et comeback i Hollywood, efter hun i 2020 trak sig fra det kongelige liv.
Det er hun med en rolle i den nye Amazon- og MGM Studios-film 'Close Personal Friends' og er ikke ny i det stjernespækkede selskab.
Blandt andet har hertuginden en tæt forbindelse til Kardashian-familien, som hun af flere omgange har sendt gaver til fra sit eget livsstilsmærke 'As Ever'.
Tidligere på året blev hun desuden spottet under modeugen i Paris til luksusmærket, som Kim Kardashian har været repræsentant for siden 2022, Baleniciagas show.
Tidligere har Meghan Markle spillet en stor rolle i den populære tv-serie 'Suits', som hun var nødt til at trække sig fra grundet sin seriøse romantiske relation og senere forlovelse med prins Harry.

