Lørdag blev prins Harry og hertuginde Meghans lille søn døbt og har nu officielt fået navnet Archie Harrison Mountbatten-Windsor.

Og selv om dåben har været omgæret af mystik, fordi Harry og Meghan har ønsket at holde begivenheden privat, så har de alligevel valgt at dele to billeder fra begivenheden.

Det ene billede er et familiebillede, hvor Harry og Meghan sidder i midten med Archie i armene, mens den glade familie står omkring dem.

Det andet er mere intimt og viser hetugparret med deres søn mellem sig. Det er et af de første billeder, hvor offentligheden får lov til at se Archies ansigt tydeligt, da der tidligere ofte har været en hånd, et klæde eller en beskæring, der delvist har skjult ham.

Foto: Chris Allerton ©️SussexRoyal
Vis mere

'Hertugen og hertuginden er meget glade for at dele glæden på denne dag med offentligheden, som har være utroligt støttende siden fødslen af deres søn. De takker jer for jeres venlige modtagelse af deres førstefødte og fejringen af dette særlige øjeblik,' står der blandt andet i den lange tekst.

I modsætning til sædvanen i det britiske kongehus har de nybagte forældre valgt at holde den glædelige begivenhed for sig selv.

Og noget tyder på, at Meghan og Harry har besluttet sig for at skærme deres lille søn for offentligheden i en grad, så de gang på gang går mod de royale traditioner.

Umiddelbart efter fødslen droppede de eksempelvis den sædvanlige foto-seance foran hospitalet.

Familiefoto fra Archies barnedåb.
Familiefoto fra Archies barnedåb. Foto: Chris Allerton ©️SussexRoyal
Vis mere

I stedet offentliggjorde de deres egne billeder fra slottet nogle dage efter, hvor de glade og lykkelige viste Archie frem.

To gange har de lagt billeder af prinsen på deres profil på Instagram.

Harry og Meghans beslutning om at holde offentligheden væk fra dåben vækker opsigt.

Især fordi den kommer få dage, efter historier om at Meghan og Harry har sat deres private bolig Frogmore Cottage i stand for et beløb svarende til mere end 25 millioner danske kroner. Et beløb, som de britiske skatteydere har punget ud med.