Haakon melder ud om sygdom: Nu kommer hun hjem
Kronprinsesse Mette-Marit er hårdt ramt af sygdom i lungerne.

Kronprinsesse Mette-Marit er hårdt ramt af sygdom i lungerne.

Den norske kronprins, Haakon, er på officielt besøg i Japan.
Og her kom han mandag formiddag, dansk tid, med en nyhed på et pressemøde.
Det skriver NRK.
Han fortæller nemlig, at prinsesse Ingrid Alexandra snart vender hjem fra sit ophold i Australien.
»Hun planlægger at komme hjem snart, og det har med familiesituationen at gøre,« siger kronprinsen.
Kronprinsesse Mette-Marit er hårdt ramt af sygdom i lungerne.
»Det er en sygdom, der udvikler sig. Og desværre er hendes tilstand blevet forværret en del,« siger kronprinsen under sit besøg i Japan.
Han skulle oprindeligt have været i Japan i fire dage, men turen er blevet afkortet med en enkelt dag på grund af kronprinsessens helbredstilstand.