Siden grevinde Alexandra en varm sommerdag i 1994 kom til Danmark for første gang, er hun faldet så godt til, at hun i dag ikke kunne drømme om at flytte til udlandet.
I et stuvende fyldt auditorium i Bella Center fortæller grevinde Alexandra om sin jagt efter svaret på, hvorfor danskerne er et af verdens lykkeligste folk.
En grundig research og køreture rundt i kongeriget med journalist Rikke Hyldgaard er blevet til bogen 'Mit lykkelige land', der udkom tidligere på måneden - og som nu skal promoveres på Bogforum.
Men hvad er så egentlig svaret? Jo, Danmark er et land, hvor meget fungerer, fortæller grevinden og citerer en erfaren hollandsk lykkeforsker, hun har talt med i forbindelse med bogen.
»Hvis jeg skal koge det ned til ét ord, er det tillid. Det finder vi overalt i Danmark. Vi har tillid til retssystemet, politiet og politikerne,« siger hun.
Lotte Thorsen fra Politiken, der interviewer grevinden berører kort tidens mest omtalte kriminalsag - sagen om Britta Nielsen, der er mistænkt for at have stjålet svimlende 111 millioner kroner af de satspuljemidler, hun som ansat i tilskudsadministrationen stod for at fordele til socialt udsatte.
»Vi er et meget transparent land, så når nogen gør sådan noget, er det ret chokerende,« siger grevinde Alexandra om sagen, der har ryddet forsider og nyhedsudsendelser.
Tilbage til mødet med Danmark. Første gang, hun var her, hentede prins Joachim hende i lufthavnen i Hamburg, hvorfra de kørte til Schackenborg i Sønderjylland.
»Jeg vidste ikke meget om Danmark dengang,« siger hun, der fra begyndelsen satte sig for, at hun skulle have styr på sproget.
Hun var bevidst om, at netop sproget var den nøgle, der kunne åbne hele hendes nye kongerige op.
»Det var vigtigt for mig at kunne tale til mine nye landsmænd på dansk. Derfor satte jeg mig ned og lærte sproget. Jeg blev mødt med åbne arme, og jeg blev mødt med en nysgerrighed. Jeg skulle lære mit land at kende, men det var også meget tydeligt, at mine nye landsmænd skulle lære mig at kende.«
Allerede inden brylluppet holdt hun en tale, hvor hun takkede for folkegaven på 13 millioner kroner, som gik til renovering af Schackenborg. På dansk.
»Jeg krummer tæer, når jeg hører den tale i dag,« lyder det fra grevinden, der den dag i dag undrer sig noget over vores sprog.
Eksempelvis ordet 'skat'.
»Hvordan kan man have et ord, der både betyder 'darling', 'treasure' og 'tax',« spørger hun til salens store moro.
Mens hun brugte megen energi på at lære sit nye sprog, gjorde hun meget ud af at bede sine omgivelser gøre opmærksom på, når hun sagde noget forkert.
Men derhjemme blev der ikke talt dansk.
»Prins Joachim og jeg talte engelsk. Alt omkring var dansk, og derfor orkede jeg ikke at tale dansk derhjemme,« siger hun.
»Den allervigtigste beslutning for mig var, at det her ville jeg. Der var ikke nogen vej udenom, og jeg ville, at det skulle lykkes. Jeg planter mine rødder, og jeg kommer til at stifte familie og få venner her,« fortsætter grevinden.
For hende er den proces gledet noget lettere, end den gør for mange, der kommer til Danmark i disse år. Migrationen er ikke blot en udfordring, konstaterer grevinden:
»Det er vor tids største problem. Vi har aldrig før set lignende i historien. Migrationen er humanitært begrundet, og derfor er der ikke tid til at tænke over, hvordan vi løser det. Det er her og nu. Jeg har tillid til, at politikerne og systemet tager de beslutninger, der skal tages. Hvis jeg havde et svar, havde jeg ikke tid til at sidde her. Det er ikke nemt.«
Selv er hun ikke i tvivl om, hvor hun hører hjemme.
»Jeg har rejst rundt og lært nye ting om vores skønne land i forbindelse med bogen. Jeg har overhovedet ikke nogen tanker om at flytte, og det har jeg aldrig haft,« slår grevinden fast.
»Jeg har overvejet at tage flere projekter i udlandet og finde et arbejde, hvor man kan tage computeren under armen og rejse ud. Men hjemmet er, hvor hjertet er, og mit hjerte er her,« lyder det fra grevinde Alexandra.
