Grevinde Alexandra har købt fodboldlegenden Preben Elkjærs hus.

Det skriver Ekstra Bladet.

Den 215 kvm store villa på Vilvordevej i Charlottenlund i Nordsjælland rummer seks værelser og er bygget i 1963. Hele grunden er på 939 kvm.

(Billedet af villaen fra boliga.dk.)

Den 53-årige ex-prinsesse overtager villaen 15. januar.

»Den lejlighed, jeg bor i nu, har hele tiden været en midlertidig løsning, indtil jeg fandt det helt rigtige. Jeg har været rigtig glad for at bo inde i byen, men jeg har hele tiden gerne villet tilbage til naturen tæt på grønne områder. Der er naturligvis også den fordel ved huset, at det er tæt på drengenes far,« siger grevinde Alexandra til Ekstra Bladet.

Preben Elkjær og hans belgiske hustru, Nicole Marchand, købte villaen i 2007 for 9,7 millioner. I juni satte de den til salg for 9,95 millioner kroner, skriver mediet.

Grevinde Alexandra har tidligere boet i en kæmpevilla på Svanemøllevej på Østerbro i København, hvor hun rådede over 356 kvm. Alexandra havde fået overdraget villaen kvit og frit af eksmanden prins Joachim. Den solgte hun for 23 millioner kroner i 2016 efter bruddet med Martin Jørgensen.

Derefter flyttede hun ind i sin nuværende lejlighed på Store Kongensgade i inde by i København, som hun nu flytter fra.

Her havde hun 300 kvm at hygge sig på i sin herskabslejlighed, hvor hun boede med sine to sønner, 15-årige prins Felix  og Prins Nikolai, der fyldte 18 år i august. Prins Nikolai har siden 2014 gået på Herlufsholm kostskole som elev. Han bliver student til sommer.

(Herunder kan du se placeringen af Alexandras tre seneste boliger.)

Har du fået hørt ugens nye afsnit af BTMX' podcasten 'Vi elsker clickbait'? Download den gratis i iTunes eller lyt med her: