Benedikte Thoustrup er ikke et helt ukendt ansigt inden for modebranchen.

Det blev understreget, da grev Nikolais kæreste i sidste uge deltog i modeugen i Milano.

Det var dog ikke kæresten, hun sad ved siden af på første række.

Tværtimod havde hun fået royalt selskab i form af prinsesse Eugenia af Hannover, skriver Billed-Bladet.

Prinsesse Eugenia, der ved siden af sit studie også dyrker en karriere i modebranchen, er datter af prins Heinrick af Hannover.

Han er bror til prinsesse Thyra von Westernhagern og prins Ernst, overhoved af det tidligere kongehus Hannover.

Benedikte Thoustrup mødtes også med danske Laila Hasanovic under modeugen.
Benedikte Thoustrup mødtes også med danske Laila Hasanovic under modeugen. Foto: Lucia Sabatelli/Ritzau Scanpix

Til modeugen var Benedikte Thoustrup også sammen med den danske influencer og model Laila Hasanovic.

Hun har tidligere dannet par med den danske fodboldspiller Jonas Wind og den tyske Formel 1-kører Mick Schumacher, der som efternavnet antyder er søn af Formel 1-legenden Michael Schumacher.

I månedsvis har nye kærlighedsrygter floreret, da Laila Hasanovic i foråret sidste år blev spottet med den italienske tennisstjerne, Jannik Sinner, i København.

Forholdet er dog endnu ikke bekræftet.