Kronprinsesse Mary og børnene prins Vincent og prinsesse Josephine er allerede ankommet til Australien på juleferie – og snart følger Isabella og Kronprinsen også med. 

Men selvom at grev Nikolai og hans kæreste Benedikte Thoustrup for tiden slår deres folder i det australske – og ikke kommer hjem til Danmark til jul – skal de to dele af den kongelige familie ikke mødes. 

Det bekræfter Helle von Wildenrath Løvgreen, der er presserådgiver for grevinde Alexandra, til Billed Bladet. 

»Der er ikke planer om, at grev Nikolai skal mødes med kronprinsfamilien, mens de er i Australien,« lyder det. 

Den royale familie er landet i Australien, hvor de tilbringer en del af december. 
Den royale familie er landet i Australien, hvor de tilbringer en del af december.  Foto: Media-Mode/Splash/Ritzau Scanpix
Vis mere

Ifølge bladet er grev Nikolai sammen med kæresten lige nu på rundrejse rundt i Australien, og det kan være grunden til, at de ikke kan mødes. 

Kronprinsfamilien tager i år hjem før juleaften for at fejre dagen med resten af familien på Marselisborg.

Her vil både Dronningen og prins Joachims familie være samlet. 

Sidste var den kongelige familie spredt for alle vinde i udlandet, men nu samles de igen på slottet i Aarhus for at fejre jul sammen.

Grev Nikolai deltager dog ikke, da han fejrer julen i Australien. 

Prins Christian er ikke med på juleferie i Australien.

Det skyldes hans skolearbejde i december.