Prins Henrik var kendt og elsket som en excentriker i den danske kongehus.
Og barnebarnet grev Nikolai har – ikke mindst gennem sit arbejde som model – arvet sin farfars sans for mode.
Nu er den 24-årige greve landet på Euromans liste over Danmarks bedst klædte mænd, og i den anledning har han givet et interview om sin stil til magasinet.
Her tøver grev Nikolai ikke med at kalde sig selv og sin afdøde farfar for familiens mest velklædte.
Grev Nikolai stod bag sin farverige farfar prins Henrik til lillebror grev Felix konfirmation i 2017. Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
For grev Nikolai går med egne ord »meget op i, hvad jeg tager på«.
Og når han ser tilbage på sin opvækst, er det måske »ikke helt dårligt«, at han altid har skulle se præsentabel ud, fordi »jeg er født ind i den familie, jeg er«.
Greven kalder sin farfar, prins Henrik, der gik bort for seks år siden, »et ikon«, og sammenligner ham med den sofistikerede fiktive agent James Bond.
»Når jeg ser billeder af min farfar, tænker jeg: ’Hold da op, et ikon.’ Jeg har kun kendt ham i hans senere år, men på billeder af ham som ung er han jo helt James Bond-esque,« siger grev Nikolai i interviewet med Euroman.
Grev Nikolai sammenligner en ung prins Henrik med James Bond. Her ses prins Henrik og dronning Margrethe med toget til Vallensbæk i 1972. Willy Henrichsen/Ritzau Scanpix
En anden, der var vild med prins Henrik, er iværksætter Martin Thorborg.
I B.T.-podcasten 'Kongehuset bag kulissen' har han kaldt den salige prins for »den mest kongelige af dem allesammen tilsammen«. Hør afsnittet herunder.
Tidligere kuglestøder og politiker Joachim B. Olsen har engang trykket dronning Marys hånd så hårdt, at hun sagde 'av'. Iværksætter Martin Thorborg blev som livgarder engang overvåget af dronning Ingrid, og kommunikationsekspert Morten Crone har engang taget gas på kong Frederik. Der blev delt mange sjove, royale anekdoter og uddelt mange gode råd til Kongehuset, da B.T. havde inviteret et festligt panel forbi 'Kongehuset bag kulissen' på Folkemødet'. Én ting var de alle enige om - vi skal ikke se flere hemmelige rejser til Madrid. "Jeg ville godt nok have svært ved at forklare episoden fra Madrid for min kone," lød det fra Martin Thorborg, der også afslørede, at han savner prins Henrik rigtigt meget. Vært: Silla Bakalus, B.T.s kongehusreporter Gæst: Martin Thorborg, iværksætter og tidligere livgarder Gæst: Morten Crone, kommunikationsrådgiver Gæst: Joachim B. Olsen, tidligere politiker, kuglestøder og B.T. Programansvarlig:Laura Hellensberg Abildgaard Vil du have flere royale nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet ‘Kongehuset bag kulissen’ fra Silla Bakalus, så får du hver uge de vigtigste royale nyheder.