Der er ingen tvivl om, at danske grev Nikolai er glad for at rejse.

Nu løfter han sløret for, hvor han vil kaste sig hen i verden for sommerferien – og det tyder på, at han kun mangler det sidste grønne lys fra dronning Margrethe.

For grev Nikolai åbner i en solcremereklame for hudplejemærket Tromborg op for, hvordan han vil bruge denne sommer.

Greven, der præsenterer sig selv som Nikolai Monpezat, mindes dog først barndommens somre på Schackenborg Slot, hvor han gik rundt med en legetøjstraktor og hjalp til i køkkenhaven til mormors madlavning.

Men han røber også, at han har to konkrete sommerferieplaner for i år.

»Jeg håber på, at jeg kan komme til Sydfrankrig, hvor jeg elsker at være,« siger grev Nikolai og fortsætter:

Dronning Margrethe købte Chateau de Caix sammen med prins Henrik. Hun har gennem mange år taget på årlig sommerferie på det sydfranske vinslot.
Dronning Margrethe købte Chateau de Caix sammen med prins Henrik. Hun har gennem mange år taget på årlig sommerferie på det sydfranske vinslot. Foto: Christophe Ena/AP/Ritzau Scanpix

»Og så har jeg sådan en ambition om, at jeg godt ville en lille sejltur op ad den svenske skærgård med nogle kammerater.«

Grev Nikolai har tidligere udvist kærlighed til sejlsport og vand.

Men særligt kærligheden til det sydfranske har den 26-årige greve bestemt ikke holdt hemmelig.

De seneste to somre har grev Nikolai nemlig opholdt sig på dronning Margrethes fornemme vinslot Château de Cayx, hvor salige prins Henriks vin fortsat produceres.

Dronning Margrethe købte Château de Cayx med sin afdøde ægtemand prins Henrik i 1974. Det historiske vinslot ved den sydfranske by Cahors ligger kun få kilometer fra prins Henriks barndomshjem.
Dronning Margrethe købte Château de Cayx med sin afdøde ægtemand prins Henrik i 1974. Det historiske vinslot ved den sydfranske by Cahors ligger kun få kilometer fra prins Henriks barndomshjem. Foto: Caroline Blumberg/EPA/Ritzau Scanpix

Men indtil videre må han altså nøjes med at håbe, at det kan lade sig gøre igen denne sommer med et smut til det sydfranske, lyder det nu fra grev Nikolai.

Dronning Margrethe og prins Henrik købte og restaurerede sydfranske Château de Cayx for private midler for mere end 50 år siden.

Slottet har da også været hyppigt brugt af den kongelige familie gennem tiden.

Herunder ikke mindst grev Nikolai, der har taget på flere private ferier der. Læs mere om det HER.