Grev Nikolai nyder en velfortjent pause fra modeljobs og studier.
På den 23-årige greves Instagram-profil har han nemlig delt en række billeder af, at han og kæresten, Benedikte Thoustrup, drikker vin og nyder udsigten i det sydfranske.
Og det er ikke et hvilket som helst sted, som kæresteparret i disse dage ferierer.
Billed-Bladet har nemlig nu fået bekræftet, at det ganske rigtigt er dronning Margrethes vinslot, Château de Cayx, som turen er gået til.
I både stories og et opslag kan man således se, hvordan grev Nikolai og kæresten har pakket picnickurven og deler lidt af salige prins Henriks vin – som fortsat produceres på stedet – og nyder udsigten over slottets vinmarker.
Château de Cayx har været i dronning Margrethes eje de seneste snart 50 år.
Sammen med sin afdøde ægtemand prins Henrik købte hun i 1974 det historiske vinslot ved den sydfranske by Cahors, kun få kilometer fra prins Henriks barndomshjem.
Slottet blev købt for dronning Margrethe og prins Henriks private midler, og de historiske bygninger blev samme år sat under en større restauration.

Den royale familie og særligt dronning Margrethe er fortsat hyppige brugere af Château de Cayx.
Og nu har grev Nikolaj også fået lov at låne vinslottet til en privat kærestetur.
I det seneste afsnit af B.T.s royale podcast 'Kongehuset bag kulissen' handlede det også om de kongeliges sommerferie.
Lyt med herunder:
