Dronning Margrethe er »pavestolt« over sin søn og svigerdatter.

Dronningens fætter er slet ikke i tvivl om, at vores forhenværende monark er yderst tilfreds med sine efterfølgere. 

Det fortæller grev Ingolf og hans hustru Grevinde Sussie til Billed-Bladet.

»Dronning Margrethe er selvfølgelig pavestolt, det kan vi virkelig mærke. Og det er fuldt forståeligt – det er jo flot, som kongeparret har klaret det og så på deres egen måde,« lyder det fra grevinden. 

Også greven er fuld af lovord om det nye kongepar. 

Greveparret understreger, at kong Frederik og dronning Mary har haft 20 år til at forberede sig på opgaven, og at de nu efter deres mening til fulde lever op til opgaven. 

De peger også på fordelen ved, at dronning Margrethe stadig er med på sidelinjen, hvis det nye kongepar har brug for et godt råd. 

I sidste uge var kongefamilien på vinterferie, men nu er de vendt tilbage til hverdagen. 

Blandt andet skal dronningen uddele EliteForsk-prisen til fem yngre forskere.