Når unge grev Henrik skal konfirmeres bliver det ikke i Danmark, men i Paris.

Det skriver Kongehuset i en pressemeddelelse.

Her står der nemlig, at grev Henrik skal konfirmeres i Den Danske Kirke i Paris – Frederikskirken.

'På Kristi himmelfartsdag torsdag den 18. maj 2023 bliver Hans Excellence Greve Henrik konfirmeret i Frederikskirken – Den Danske Kirke i Paris,' lyder det.

Nu er det unge grev Henriks tur til at blive konfirmeret.
Nu er det unge grev Henriks tur til at blive konfirmeret. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Det bliver kongelig konfessionarius biskop Henrik Wigh-Poulsen assisteret af Frederikskirkens præst Malene Bendtsen, der står for konfirmationen.

Efterfølgende fejres konfirmanden privat af familie og venner.

Og det er helt anderledes, end hvad grev henriks brødre Nikolai og Felix og hans fætter og kusine Isabella og Christian har gjort med deres respektive konfirmationer.

Alle de andre helt unge medlemmer af den royale familie er nemlig konfirmeret i Fredensborg Slotskirke.

Det samme er prins Joachim, kronprins Frederik og dronning Margrethe.

Dermed bryder grev Henrik med den mangeårige tradition.

B.T. forsøger at få en kommentar fra Kongehuset om valget af kirke til grev Henriks konfirmation samt hvem fra den royale familie, der forventes at deltage i ceremonien.