Dronning Mary er både blevet hyldet for sin ulastelige stil og kritiseret for sit ekstravagante tøjforbrug.

For den nyslåede dronning har i mange år haft bæredygtighed som en af sine mærkesager - og nu ligner det, at hun har taget forbrugskritikken til efterretning.

For på modebloggen UFO No Mores årlige opgørelse af verdens dyreste royale kvinder er dronning Mary denne gang skøjtet ned ad listen.

Hvor den danske dronning tidligere har ligget helt oppe i den tunge ende, er der nu skåret ned på forbruget i en sådan grad, at hun nu er landet nede på en 16. plads over det forgangne års største royale tøjforbrug.

I 2023 var dronning Mary stadig kun kronprinsesse, men her nedsatte hun sit tøjforbrug betydeligt. Her ses den daværende kronprinsesse i oktober 2023 ved et besøg hos Danske Hospitalsklovne på Bispebjerg Hospital.
I 2023 var dronning Mary stadig kun kronprinsesse, men her nedsatte hun sit tøjforbrug betydeligt. Her ses den daværende kronprinsesse i oktober 2023 ved et besøg hos Danske Hospitalsklovne på Bispebjerg Hospital. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Vis mere

Nyt tøj hver dag
Dronning Mary har dog stadig kunnet fremvise et nyt stykke tøj eller smykke hver dag, hun har været på arbejde i 2023.

På de 71 arbejdsdage, som den daværende kronprinsesse havde med offentlige fremtrædener i den kongelige kalender, i pressen eller på de sociale medier sidste år, har hun således kunnet fremvise 70 nye stykker tøj, smykker eller andre accessories. 

Året forinden var det mere end halvandet stykke nyt tøj, som dronning Mary kunne fremvise per arbejdsdag med opgaver og royale forpligtelser.

Også prisen på det nye tøj er faldet i forhold til året forinden.

Dronning Mary genbrugte flere af sine royale rober i 2023. Da det spanske kongepar kom til gallataffel på Christiansborg Slot i forbindelse med statsbesøget i november, genbrugte den daværende Kronprinsesse sin 50 års-fødselsdagskjole endnu engang.
Dronning Mary genbrugte flere af sine royale rober i 2023. Da det spanske kongepar kom til gallataffel på Christiansborg Slot i forbindelse med statsbesøget i november, genbrugte den daværende Kronprinsesse sin 50 års-fødselsdagskjole endnu engang. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Igennem hele 2023 har UFO No More kunnet dokumentere, at dronning Mary har båret 70 nye items, som ikke tidligere er blevet set på den daværende kronprinsesse.

Heraf har modebloggen kunnet fastsætte en pris på 59 af disse nye stykker tøj eller smykker.

Prisen herpå beløber sig samlet til mere end 338.000 kroner, hvilket giver en gennemsnitspris per nyt stykke tøj på en sjat over 5700 kroner.

Bedre end sidste år
Året forinden, i 2022, var der ti arbejdsdage mere til dronning Mary og hele 129 stykker nyt tøj.

Dengang kunne modebloggen identificere en pris på 94 af de items, hvilket beløb sig til en samlet pris på mere end 688.000 kroner og dermed en gennemsnitspris per tøj eller smykke på mere end 7300 kroner.

De beløb fik dronning Mary til at lande på en fjerdeplads over verdens dyrest klædte royale kvinder.

Men i den seneste opgørelse over det forgangne år er dronningens tøjforbrug dalet så meget, at hun nu altså er nede på en 16. plads.

Som dronning må der nye rober til. Til tronskiftet 14. januar havde dronning Mary fået designet en ny kjole af Søren Le Schmidt, men i hele 2023 formåede den daværende kronprinsesse at få skåret gevaldigt ned for sit tøjforbrug.
Som dronning må der nye rober til. Til tronskiftet 14. januar havde dronning Mary fået designet en ny kjole af Søren Le Schmidt, men i hele 2023 formåede den daværende kronprinsesse at få skåret gevaldigt ned for sit tøjforbrug. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det vides ikke, om dronning Mary har fået foræret de nye stykker tøj eller smykker, eller om hun selv har betalt for dem, samt i så fald heller ikke med hvilke midler.

Dansk prinsesse er bundskraber
Nederst på listen over de royale kvinders tøjforbrug finder man en anden dansk royal.

Nemlig prinsesse Marie.

Hun har blot vist 21 nye stykker tøj og smykker frem i det forgangne år - modsat året forinden, hvor det var 73 nye items, hun kunne fremvise.

Dog har prinsesse Marie også mere end halveret sine offentlige fremtrædener i den periode.

På sine 12 arbejdsdage sidste år kunne den danske prinsesse, der om sommeren flyttede med prins Joachim og børnene fra Frankrig til USA, således fremvise samlet for knap 100.000 kroner nyt tøj og smykker.

Prinsesse Marie er stadig en dyr dame, men modebloggen UFO No More har placeret hende nederst på deres liste over verdens dyreste royale.
Prinsesse Marie er stadig en dyr dame, men modebloggen UFO No More har placeret hende nederst på deres liste over verdens dyreste royale. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det er oppe i omegnen af to nye items per arbejdsdag med en gennemsnitspris på 9800 kroner stykket. 

Altså faktisk mere nyt tøj per arbejdsdag og til en højere gennemsnitspris end dronning Mary længere oppe på listen.

Dronning Mary indrømmede: Må arbejde på mit tøjforbrug
Dronning Mary har tidligere selv italesat sit tøjforbrug.

»Jeg indrømmer, at mit forbrug af tøj er stort, hvilket hænger sammen med det liv, den rolle og det arbejde, jeg har. Men jeg kan gøre det bedre – og det arbejder jeg på,« lød det fra den daværende kronprinsesse til magasinet IN tilbage i 2019.

Her understregede dronning Mary ligeledes, at hun sørger for at købe holdbart tøj, som kan bruges i mange år frem eller får syet sit tøj om.

Dronningen har da også ved flere lejligheder i de senere år gjort sig bemærket ved at iføre sig tøj, hun allerede er blevet set i ved tidligere lejligheder.

Nu er hendes forbrug af nyt tøj og smykker så også blevet kraftigt reduceret.

Hør den seneste særudgave af B.T.s royale podcast 'Kongehuset bag kulissen' herunder.