Genforenet med dronning Margrethe efter hemmelig middag med kontroversiel eks-konge
Eks-dronning Anne-Marie har skiftet Mallorca ud med Danmark, hvor hun nu er i godt selskab af sine kongelige søstre.

Eks-dronning Anne-Marie har skiftet Mallorca ud med Danmark, hvor hun nu er i godt selskab af sine kongelige søstre.

Den danskfødte tidligere dronning af Grækenland, eks-dronning Anne-Marie, er vendt hjem.
Efter en rum tid på den spanske ø Mallorca med den kontroversielle tidligere regent af Spanien, eks-kong Juan Carlos, er eks-dronning Anne-Marie nu i godt selskab af den tidligere regent af Danmark.

Eks-dronning Anne-Marie er nemlig blevet genforenet med sine søstre, dronning Margrethe og prinsesse Benedikte, på Gråsten Slot, skriver Billed-Bladet.
Torsdag drog de tre royale søstre således på en times køretur til Løgumkloster sammen for at se på moderne kunstudstillinger på Kunsthal Holmen, lyder det.
Søndag var det derimod den kontroversielle eks-kong Juan Carlos, som eks-dronning Anne-Marie blev set i selskab med.
Sammen med en længere række medlemmer af både den græske og den spanske kongefamilie blev Juan Carlos, den tidligere regent af Spanien, her genforenet med den familie, han har måttet undvære under sit selvvalgte eksil i Abu Dhabi efter sine skandaler om alt fra svindel til affærer.

Flere spanske medier kunne således berette, hvordan en genforeningsmiddag fandt sted på den kongelige spanske sommerresidens Palacio de Marivent på Mallorca.
Men nu har den tidligere dronning Anne-Marie af Grækenland altså fortsat ferien i det sønderjyske, hvor hun som traditionen foreskriver nyder en stak sommerdage med sine danske søstre på Gråsten Slot.
Oprindeligt var det planen, at eks-kong Juan Carlos skulle have været på »hemmeligt besøg« hos familie og venner i Mallorca.
Men den abdicerede eks-konge blev altså opdaget ved sin tilbagevenden til det spanske – ikke mindst sammen med eks-dronning Anne-Marie. Læs mere om det HER.