I aften kulminerer det to dage lange besøg, som en af verdens mægtigste mænd har aflagt i Danmark.

Traditionen tro, er gæsterne så småt begynde at komme til Christiansborg Slot en lille time før de allerfineste gæster, nemlig de kongelige og det kinesiske følge, ankommer få minutter i 20.

For Dronningen har selvfølgelig inviteret Kinas præsident Hu Jintao og frue samt det kinesiske følge til gallataffel, hvor hun og Henrik er vært. Fuldstændig som regentparret plejer at gøre, når udenlandske statsoverhoveder er på besøg i Danmark

Sådan er det selvfølgelige også i aften, hvor en kinesiske præsident og hans følge for første gang er inviteret til at spise en flere retters kongelig menu med prinsgemalens vin til.

Gallabanket på Christiansborg Slot State Visit of The Republic


Ud over det kinesiske følge er cremen af Danmarks top inviteret. Det vil blandt andet sige regeringen, men også embedsmænd på højt plan og mange topchefer fra erhvervslivet. På den lange gæsteliste finder man også danskere, der har markeret sig i Kina, f.eks. bordtennisspilleren Michael Maze, badmintonspilleren Peter Gade og filminstruktøren Bille August.
 
SE HELE GÆSTELISTEN PÅ kongehuset.dk

Som det også er tradition, vil garden stå opstillet i deres røde uniformer og med bjørneskindshuer på hovedet i den imponerende Drabantsal med det sort-hvide marmorgulv og de store statuer.

Her tager dronningens soldater imod gæsterne, når de ankommer i for kvindernes vedkommende store rober og for mændenes vedkommende enten gallauniform eller jaket.

For når dronningen har inviteret til gallataffel, så ankommer gæsterne selvfølgelig i gallatøj.

Derfor vil vi også se de Margrethe, Benedikte, Mary og Marie bærer deres flotte diademer, hvor ædelstene vil lyse og glimte i takt med fotografernes blitz, mens de går gennem Drabantsalen.

Når gæsterne er kommet gennem den, går de videre ind i Riddersalen. Her har dronningens ansatte dækket fint op med hvide duge, det kongelige porcelæn, sølvtøj og store blomsteropsatser til gallataffelet.

Under middagen vil dronning Margrethe holde en tale, lige som præsident Hu Jintao formenligt også holder tale.

For gallataffelet er kulminationen på den kinesiske præsidents hæsblæsende to-dages besøg i Danmark.