Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Både prins Joachim og Dronningens gode ven Keld Hillingsø holdt taler ved den private festmiddag på Fredensborg Slot torsdag aften

Torsdag blev dronning Margrethe fejret ved på Fredensborg. Her var 230 af majestætens nærmeste venner inviteret til en mere privat fest, og modsat gallataflet på Christiansborg Slot dagen før, blev selve middagen ikke sendt i tv. Derfor fik prins Joachim og Dronningens mangeårige ven generalløjtnant Keld Hillingsøe mulighed for at holde mere private taler.

Se videoen: Her ankommer de royale til Fredensborg Slot

Peter Zobel, der i mange år har været på gæstelisten til fester i den kongelige familie, roser prins Joachims tale.

»Det er en mere privat og personlig tale, når der ikke er presse på. En god tale fra en søn til sin mor,« fortæller han til BT.

Han tilføjer at det var en rigtig god aften:

»Det er altid fantastisk at være til fest på Fredensborg – det er smuk og velorganiseret,« lyder det  fra Zobel.

Også Ellen Hillingsø var blevet inviteret til fest på slottet:

Læs også:

»Det var en dejlig aften med skøn stemning. Hyggelig og sjov«, lyder de rosende ord fra skuespilleren, hvis far, Keld Hillingsø, også holdt tale for Margrethe.

Keld Hillingsø vil dog ikke komme nærmere ind på, hvad hans tale til Margrethe handlede om.

»Det er ikke engang sikkert, at alle forstod den«, forklarer han om talen, som med hans egne ord indeholdt flere insiderjokes.

Han vil dog gerne fortælle, at det var en vidunderlig fest, men:

»Alle savnede Prinsgemalen,« siger Zobel. Prins Henrik blev desværre nødt til at melde afbud til sin hustrus store dag, da han er hårdt ramt af influenza.

Det samme fortæller Peter Zobel:

»Det blev nævnt mange gange, at man savnede prins Henrik - det er jo klart.«

Efter middagen var der dans for de mange gæster, og Peter Zobel bekræfter, at Dronningen også fik sig en svingom. Og omkring midnat oplyste et flot festfyrværkeri Fredensborg Slot.

Hoffet bekræfter, at prins Henrik stadig er syg. Han har i dag måttet aflyse sin ellers planlagte deltagelse i åbningen af Jagtfestivalen.

Andre læser også