Frikendt: Tiltalt for at ville angribe hollandske prinsesser
Retten mente, at der var tale om en psykotisk tilstand hos manden.

Retten mente, at der var tale om en psykotisk tilstand hos manden.

En 33-årig mand er blevet frikendt for anklager om have haft planer om at kidnappe de hollandske prinsesser Amalia og Alexia.
Retten i byen Haag er kommet frem til, at han har været i en psykotisk tilstand og derfor ikke skal straffes.
Sådan skriver mediet RTL.
Det kom dog heller aldrig frem til et direkte angreb mod de to medlemmer af den hollandske kongefamilie.
Inden det kom så vidt, blev den 33-årige mand arresteret.
Politiet fandt i den forbindelse to økser med inskriptionerne 'Alexia', 'Sieg heil' og 'Mossad' samt sedler med ordene 'Amalia', 'Alexia' og 'blodbad'.

I løbet af retssagen er det kommet frem, at den 33-årige mand levede med en vrangforestilling om, at han var i et forhold med prinsesse Amalia.
Videre forestillede han sig, at de skulle giftes og leve i den vilde natur i Polen sammen med hendes søster, prinsesse Alexia.
Det skulle være en slags overlevelsestur, hvortil økserne skulle bruges, lød forklaringen.
Under retssagen erkendte den 33-årige mand at han havde problemer og lovede, at han ville gå i behandling.
Anklagemyndigheden havde dog krævet decideret indlæggelse og tvangsbehandling, men det blev altså ikke efterkommet.
Retten fastslog ved domsafsigelsen mandag, at der var direkte beviser på, at han havde tænkt sig at kidnappe de to prinsesser.
Manden blev dog kendt skyldig i at have forulempet en række betjente under arrestationen samt smadret et vindue. Her blev der dog ikke uddelt nogen straf eller bøde.