Kun de allernærmeste bekendte af Kronprinsparret er venner med det, der efter alt at dømme er kronprins Frederiks hemmelige Facebook-profil.

21 for at være helt præcist.

, at den kommende konge af Danmark gemmer sig , har vi forgæves forsøgt at få en kommentar fra flere af vennerne.

De fleste har lagt røret på, men nogle enkelte har undvigende forsøgt at svare udenom på, hvorvidt de faktisk er venner med kronprinsen på Facebook.

Deriblandt kronprinsens ven Søren Lauritsen, der bl.a. var med til den kongelige dåb af prins Christian.

Da bt.dk fanger Søren Lauritsen for en kommentar, plumper han undervejs i og kommer til at fortale sig.

Her følger et afskrift af samtalen:

- Det er Søren Lauritsen

Det er Kristoffer Miles, journalist på B.T. Jeg ringer, fordi du er venner med en Jens Peter Hansen på Facebook. Vi har skrevet en historie om, at den profil tilhører kronprins Frederik. Kan du fortælle, om det er korrekt?

- Det kender jeg ikke noget til (griner let).

Du kender ikke noget til det? Men du er da venner med en Jens Peter Hansen?

- Jeg er venner med en Jens Peter Hansen… tror jeg nok.

Ja, er det kronprins Frederik?

- Ikke mig bekendt. Ikke, ikk, ikk sådan at jeg kender til det i den forstand… Jeg vil helst ikke udtale mig om situationen. Det må han… Det må vedkommende selv vurdere. Du må ikke misforstå mig. Jeg kan bare ikke rigtig gøre så meget andet, lyder det undvigende fra kronprinsens ven.

Også kronprinsparrets assisterende barnepige, Signe Neergaard, undviger at svare på spørgsmålet om, hvorvidt hende og Danmarks kommende konge er venner på Facebook.

- Det er Signe.

Ja hej, det er James Kristoffer Miles, journalist på B.T... Vi har skrevet en historie om, at Jens Peter Hansens profil tilhører kronprins Frederik. Kan du fortælle, om det er rigtigt?

- Nææh… Næh…

Kan du bekræfte eller afkræfte det?

- Næh, det kan jeg ikke… Men jeg står lige i Polen, så det er helt vildt dyrt. Så kan vi ikke tale en anden dag?