Kong Frederik og dronning Mary har haft nogle travle dage.
Tirsdag morgen indledte Kongeparret et statsbesøg i Estland som onsdag fortsatte direkte over i endnu et statsbesøg i Litauen.
Begge besøg har blandt andet haft forsvarssamarbejde i fokus, og samlet set tegner de to besøg et tydeligt billede - og sender indirekte et klart signal til Putin.
I Estland havde statsbesøget særligt fokus på digital modstandsdygtighed, og Kongeparret besøgte blandt andet det nationale, estiske cybersikkerheds- og innovationscenter.
Også i Litauen var fokus på forsvar, dog her i form af forsvarsberedskab, og Kongeparret besøgte blandt andet Litauens hjemmeværn og den frivillige forsvarsstyrke Skytteunionen.
Forsvar som det altoverskyggende tema - som vi også så det ved Kongeparrets statsbesøg i det tredje baltiske land, Letland, i oktober.
Fælles for besøgene har også været, at der er brugt tid på at huske tilbage og mindes de ofre, de tre lande har lidt som konsekvens af Sovjetunionens undertrykkelse.
I Estland deltog Kongeparret i kranslægning ved monumentet for Frihedskrigen og besøgte Mindesmærket for kommunismens ofre, mens man i Litauen lagde en krans på Antakalnis kirkegård til minde om ofrene i Litauens uafhængighedskamp.
Kongeparret besøgte desuden monumentet for de, der blev dræbt, i kampen for Litauens selvstændighed fra Sovjetunionen.
Og så var der talerne.
Mens kong Frederik i sin tale under statsbanketten i Estland var ultrapersonlig og blandt andet delte et særligt barndomsminde, var talen ved statsbanket i Litauen mere renset for det helt personlige.
Fælles for talerne var dog én tydelig ting: Fokus på Ukraine og vigtigheden af fællesskab med vores allierede.
»Med krigen i Ukraine rasler en gammelkendt trussel med sablen. I kender den bedre end de fleste. I står forrest geografisk, men I står ikke alene. Sammenhold er vores største styrke – i Østersøen, i EU, i NATO. Og i det nordisk-baltiske samarbejde NB8,« sagde Kongen under sin tale i Estland tirsdag aften.
Og nogenlunde samme toner lød onsdag aften, da kongen talte fra præsidentpaladset i Vilnius.
»Vi gør os gerne gældende, men ved også, at vi når længst i fællesskab. Om det er i NB8, i EU eller i NATO. Vores styrke ligger i at stå sammen. Ikke mindst i en tid med øget usikkerhed i Europa,« sagde Kongen og tilføjede:
»Ukrainerne kæmper på snart fjerde år for deres frihed. Ingen ønsker freden mere end dem. Må 2026 blive året, hvor vi gør drømme til virkelighed ved fælles hjælp.«
Samme toner hørte vi i Kongens tale ved statsbesøget i Letland i efteråret.
Alt hvad Kongeparret kommunikerer i løbet af sådan en tur, er naturligvis grundigt afstemt med regeringen, og både udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen har da også flankeret kong Frederik og dronning Mary på turen.
Men budskabet er ikke til at tage fejl af. Kongeparret er i den grad blevet ambassadører for samarbejde på tværs i ikke bare Europa men i Nato.
Og mens regeringens fokus på Ukraine har været mindre som konsekvens af krisen omkring Grønland, minder Kongen i sine taler og Kongeparret med statsbesøgene i det hele taget om, at forsvarssamarbejde og fred i Ukraine stadig har en topprioritet.
Mod slutningen af statsbesøget valgte Kongeparret også at stille op til en kort presseseance, hvor Kongen for første gang satte ord på den tilspidsede situation omkring Grønland.
»Vi føler meget med det grønlandske folk, og det har berørt os meget, hvad der foregår i Grønland i de seneste uger,« sagde Kongen til den fremmødte presse.
Han annoncerede samtidig et besøg i landet fra den 18.-20. februar.