En forsker i dansk fogedret kritiserer nu vores 'forældede' retssystem.
For mens staten opruster deres egen gældsinddrivelse, så låner de ikke deres mest effektive værktøj til privatpersoner som grevinde Alexandra, der har måttet se Martin Jørgensen stikke af fra sin milliongæld.
»Alle lige fra grevinde Alexandra til de økonomisk svageste borgere i Danmark er taberne i det nuværende system. Og vinderne er Martin Jørgensen og alle de andre, der ikke vil betale, hvad de skylder,« siger Christian Rützou Hornskov.
Christian Rützou Hornskov er forsker på Københavns Universitets juridiske fakultet, hvor han skriver en ph.d. med arbejdstitlen 'Fremtidens fogedret'.
Og igennem sin forskning står det allerede nu klart for ham, at det danske fogedretssystem er et 'parallelsystem'.
For der er en simpel løsning på Martin Jørgensens smuthul i systemet, som går ud over grevinde Alexandra og hvad Christian Rützou Hornskov vurderer er 'titusinder' af andre danskere.
En løsning, som Skatteministeriet dog nu siger til B.T, de ikke vil bruge.
For havde Martin Jørgensen stukket af fra en skattegæld og ikke en privat gæld til sin ekskone, så havde staten for længst gjort såkaldt lønindeholdelse og dermed selv taget pengene fra den tidligere reklamemands løn.
Men fordi Martin Jørgensen fuppede grevinde Alexandra for 5,5 millioner kroner under deres ægteskab – og siden har sørget for at bruge alle sine penge, fremfor at eje noget, hun kan kræve udlæg i – så må grevinde Alexandra vinke farvel til hjælp gennem lønindeholdelse.
Altså samme værktøj til gældsinddrivelse som Skatteministeriet i disse dage storroser og opruster – men kun til at få tilbagebetalt sine egne penge.
Staten anbefalede sig selv at lukke smuthullet for 30 år siden
Men det er ikke kun forsker Christian Rützou Hornskov, der i sin igangværende ph.d. undersøger mulige forbedringer af fogedretssystemet, som mener, at det ville være en god idé at lade private gøre krav i deres skyldneres løn.
Staten har også flere gange tidligere anbefalet sig selv at lukke Martin Jørgensens smuthul ved at udvide lønindeholdelsen til også at indhente privat gæld.
Senest tilbage i 1992 undersøgte Retsplejerådet efter anmodning fra Justitsministeriet, hvorvidt man også burde foretage lønindeholdelse for private som eksempelvis grevinde Alexandra.
Og konklusionen var allerede dengang klar:
Den danske fogedret havde brug for 'en væsentlig effektivisering' af privates gældsinddrivelse – og lønindeholdelse ville være en 'meget effektiv' løsning.
Men siden er intet sket.
Allerede dengang for 30 år siden bemærkede man ellers det smuthul i retssystemet, som Martin Jørgensen har benyttet sig af.
Nemlig det stadig åbne smuthul, hvor 'skyldnere på trods af en relativt høj levestandard kan indrette sig således, at de intet ejer, som kan gøres til genstand for udlæg', som det skrives i Retsplejerådets betænkning fra 1992.
Og netop derfor kan det være en løsning at gøre krav i disse skyldneres løn i stedet.
»Der var muligvis stadig visse IT-udfordringer i 1992, men nu her 30 år senere burde det virkelig være en opgave, vi kan løse for alle private kreditorer og erhvervsdrivende, der ikke får deres regning betalt – nu Gældsstyrelsen så fint kan håndtere det for staten,« understreger fogedretsforsker Christian Rützou Hornskov.
Skatteministeriet: 'Det er en omfattende proces'
Det er Gældsstyrelsen under Skatteministeriet, der er ansvarlig for at inddrive gælden til det offentlige, og det gøres ikke mindst ved hjælp af lønindeholdelse i det nye inddrivelsessystem PSRM.
B.T. har derfor bedt om et interview med skatteminister Jeppe Bruus (S), men har i stedet fået et skriftligt svar fra Skatteministeriet.
B.T. har forholdt Skatteministeriet for Christian Rützou Hornskovs kritik og spurgt, hvorfor man ikke har genovervejet lønindeholdelse for private krav de sidste 30 år, samt hvorfor man heller ikke har set på det under den nylige oprustning af lønindeholdelsen for offentlige krav.
Skatteministeriet oplyser, at fordi det har været 'et stort arbejde' at få koblet de 'knap 600 offentlige kreditorer' til det nye lønindeholdelsessystem, så vurderer man ikke, at man samtidig ville kunne håndtere private gældssager.
'Det er en omfattende proces, og der udestår fortsat visse offentlige kreditorer,' lyder det i et skriftligt svar.
'Skatteministeriet vurderer ikke, at det er hensigtsmæssigt, praktisk eller administrativt muligt at tilslutte privatpersoner med private krav mod andre borgere eller virksomheder til inddrivelsessystemet PSRM.'
For fogedretsforsker Christian Rützou Hornskov er det dog en 'fesen' undskyldning.
»Så de skulle ikke kunne tilslutte én mere – fogedretten – for langt hen ad vejen at løse det største problem med, at fogedretten ikke rigtig virker?« undrer fogedretsforskeren sig.
»Der er jo ikke tale om at lave en portal, hvor Gud og hver mand kan gå ind og selv oprette sit krav til inddrivelse. Der er alene tale om, at fogedretten skulle have lønindeholdelse som et inddrivelsesværktøj.«
Skatteministeriet opruster egne muligheder for lønindeholdelse
I august meldte ministeriet ud, at man havde slået rekord i at trække borgere med gæld til det offentlige i løn, ligesom man allerede i efteråret vil implementere nye regler, der gør, at staten kan tage en endnu større bid af deres mest velstående skyldneres løn.
Samtidig kritiserede Rigsrevisionen, at 'flere milliarder kroner går tabt', fordi Skatteministeriet ikke har forbedret PRSM-systemet nok – for lønindeholdelse er 'et af ministeriets mest effektive inddrivelsesværktøjer'.
Så mens staten opruster lønindeholdelsen til at indkræve deres egne penge, afviser man at låne samme værktøj til gældsinddrivelse til privatpersoner som grevinde Alexandra og andre, der er blevet snydt af en skyldner, som ikke vil betale.
Siden er Martin Jørgensen flyttet til Firenze, efter den danske fogedret i januar gav ham medhold i, at han trods en månedsløn på 50.000 kroner og et ekstravagant forbrug ikke kunne betale en krone af på sin milliongæld.
I Firenze kan Martin Jørgensen blive boende de næste ti år, indtil hans gældsbrev til grevinde Alexandra udløber.
Forsker: Vi burde gøre som i Sverige
For fogedretsforsker Christian Rützou Hornskov står det derfor klart, at vi herhjemme i stedet burde se mod Sverige, og hvordan deres fogedretssystem fungerer.
»Hvis Martin Jørgensen og grevinde Alexandra havde boet i Sverige, så havde det sidste fogedretsmøde endt med, at de havde foretaget lønindeholdelse. For i Sverige kan du ikke løbe fra regningen på samme måde, som du kan i Danmark,« forklarer fogedretsforskeren.
For i Sverige kan der allerede kræves lønindeholdelse i private gældssager, ligesom den svenske fogedret – Kronefogeden – modsat den danske får adgang til relevante oplysninger om skyldneres økonomi.
»Næsten halvdelen af alle sager på byretsniveau herhjemme lige nu er fogedretssager – og det behøvede det ikke at være,« slutter Christian Rützou Hornskov.
»Vi bruger oceaner af ressourcer på at hive folk i fogedretten, som vi på forhånd kunne have konstateret ikke kan betale. Og når vi så sidder med sådan en som Martin Jørgensen, der har en fin lønindtægt, så vælger vi alligevel at lade ham beholde den løn, hvis han skylder penge til en privat kreditor – men ikke staten.«
Martin Jørgensen er ikke vendt tilbage på nogen af B.T.s henvendelser.
