Udadtil er de alle kongelige børn, der har et fælles omdrejningspunkt i deres farmor, dronning Margrethe.

Men som de kongelig børnebørn vokser, vil det blive tydeligere og tydeligere, at der er forskel på prins Joachims og kronprins Frederiks børn. Og det ved børnene godt selv, for det påvirker også deres opdragelse.

»Der er stor forskel på alle kronprinsparrets børn og så alle andre børn i kongehuset. De er bare tættere på toppen. Det er noget andet at være barn af kongen eller bror eller søster til kongen, end det er at være prins Joachims børn,« forklarer kongehusekspert og historiker Jon Bloch Skipper.

Det siger sig selv, at der altid vil være et særligt fokus på prins Christian, der en dag skal overtage tronen. Og der vil derfor også være et naturligt fokus på hans søster prinsesse Isabella – den næste i tronfølgen.

Derefter daler interessen, jo længere man kommer ned i tronfølgen – men der vil alligevel altid være mere fokus på kronprins Frederiks yngste børn end på prins Joachims børn.

For selvom tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine, der fredag fyldte ti år, vil have et mere frit liv end deres ældre søskende, vil de altid have en anden status end deres royale kusine og fætre.

Forskellen ses allerede på Kongehusets hjemmeside, hvor kronprinsparrets fire børn alle har titlen 'Hans/Hendes Kongelige Højhed', mens prins Joachims børn 'blot' tiltales 'Hans/Hendes Højhed'. Og det er et bevidst signal:

»Man bliver kun kongelig højhed, hvis man er efterkommer af en monark, eller hvis man gifter sig med et barn af en monark eller en monark,« forklarer Jon Bloch Skipper, der mener, at børnene godt selv er klar over forskellen mellem dem.

Kronprinsparrets børn ved godt, at der følger et ansvar med de privilegier, som de har som kongelige.
Kronprinsparrets børn ved godt, at der følger et ansvar med de privilegier, som de har som kongelige. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

»Man gør selvfølgelig ikke forskel internt i familien, hvor de bare er børn. Men i forhold til monarkiet og styreformen af den kongelige institution er man mere forpligtet, jo tættere man er på magten,« forklarer Skipper.

Ifølge kongehuseksperten lærer alle de kongelige børn om forpligtelserne over for familien i en tidlig alder. De får det nærmest 'ind med modermælken'.

»Som jeg kender til det, så er alle børn i kongefamilien meget, meget opmærksomme på og bevidste omkring det ansvar, de har over for deres familie og deres slægt og den historie, det repræsenterer – og der tror jeg ikke, der er forskel på, om man er den lille prins Henrik og prinsesse Athena, eller om man er prins Vincent og prinsesse Josephine,« forklarer Jon Bloch Skipper.

Det ses da også tydeligt, når de kongelige børnebørn har været med til offentlige arrangementer. Allerede fra en tidlig alder har de været med ude at repræsentere Kongehuset, givet hånd, klippet bånd og sågar indimellem givet interviews.

Allerede fra en tidlig alder har de kongelige børn været med deres forældre ude på officielle opgaver. Her er det prins Vincent og prinsesse Josephine, der var med, da kronprinsesse Mary i 2019 åbnede det nye pandaanlæg i Zoologisk Have København.
Allerede fra en tidlig alder har de kongelige børn været med deres forældre ude på officielle opgaver. Her er det prins Vincent og prinsesse Josephine, der var med, da kronprinsesse Mary i 2019 åbnede det nye pandaanlæg i Zoologisk Have København. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Der ved man godt, at det familiefirma, som man er del af – der forpligter arven. Det er en helt integreret del af deres selvforståelse og deres opvækst. Vi andre ville løbe skrigende væk, men for dem er det ikke noget valg – det er deres liv. Det er en tilværelse, som er helt unik for dem, og de kender jo ikke til andet,« siger Jon Bloch Skipper.

Det er også unikt, at de kongelige børn vokser op til et liv uden apanage eller anden kongelig understøttelse – modsat nu, hvor både Kronprinsens lillebror, prins Joachim, og Dronningens fætter grev Ingolf får årpenge. I den næste generation er det kun den kommende tronfølger, prins Christian, der vil få apanage.

Men selvom de kongelige børn som voksne vil skulle finde sig en indtægt, ser de formentlig ikke ud til at miste flere af de kongelige privilegier – modsat i Sverige, hvor man for eksempel har valgt at fratage prins Carl Philips og prinsesse Madeleines børn titlerne som 'kongelige højheder'.

Det kommer næppe til at ske herhjemme, vurderer historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.

»Nu har man ligesom trukket en streg i sandet og lagt vægt på det, der var det vigtige  – nemlig at de ikke alle sammen skulle have penge. Og så tror jeg ikke, at man vil begynde at ændre på deres status ellers. Jeg tror ikke, at man vil skrive dem ud, som man har gjort i Sverige.«

»Det er også vigtigt at have nogle titler på de børn, som er højt oppe i arvefølgen, og man kan ikke lave om på det hele tiden,« siger han.

Der vil altid være mere fokus på den kommende konges børn end på alle andre børn i den kongelige familie.
Der vil altid være mere fokus på den kommende konges børn end på alle andre børn i den kongelige familie. Foto: Henning Bagger
Vis mere