I 2010 giftede Olof Daniel Westling sig med kronprinsesse Victoria fra Sverige.
Det blev starten på et royalt liv, men samtidig et farvel til livet som iværksætter.
Inden brylluppet forbød den svenske kong Gustav ham nemlig at forsætte sine interesser, der blandt andet indebar medejerskabet i fitnesskæden Master Training i Östermalm og arbejdslivet som personlig træner.
I tv-programmet Et år med den kongelige familie fra den svenske kanal SVT fortæller prins Daniel nu, om livet inden han opgav sin fitnessrejse for 16 år siden.
»Jeg elskede det. Det var så stimulerende at arbejde med folks sundhed sammen med to af mine bedste venner,« siger han og fortsætter:
»Mit råd, når det kommer til, hvem man skal starte en virksomhed med, er som regel folk, man har arbejdet med, så man ved, hvordan de er på arbejdet. Bare at være venner er måske ikke den bedste idé, men i vores tilfælde fungerede det rigtig godt.«

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel mødte hinanden i 2001, da Daniel var hendes personlige træner.
Og det var gennem Master Training, at de to mødte hinanden. I dag har parret sammen to børn, prinsesse Estelle og prins Oscar.

