Der kommer formentlig til at være rift om pladserne i Fredensborg slotskirke, når de royale tvillinger skal konfirmeres 18. april.

Nu har de første gæster bekræftet deres deltagelse til det royale arrangement.

Over for Billed-Bladet bekræfter Otto og baronesse Helle Reedtz-Thott fra Gavnø Slot, at de dukker op den historiske lørdag, hvor prins Vincent og prinsesse Isabella altså skal konfirmeres samme dag.

Alt andet ville da også have været besynderligt - Ifølge Billed-Bladet stod Helle Reedtz-Thott således fadder ved prins Vincents dåb i 2011.

De to skal konfirmeres i Fredensborg Slotskirke.

Konfirmationen finder dermed sted i samme kirke, som en stor del af den kongelige familie er blevet konfirmeret i.

Her er både de ældre søskende kronprins Christian og prinsesse Isabella blevet konfirmeret. Det samme er deres far, kong Frederik, og farmor dronning Margrethe.