Buckingham Palace har netop offentliggjort de første billeder af dronning Elizabeths sidste stop.

Mandag blev den britiske dronning, med 70 år som monark bag sig, begravet i 'King George VI Memorial Chapel' i Windsor Castle.

Det skete efter 12 dages landesorg over Storbritannien, hvor briterne blandt andet fik lov til at sige et sidste farvel til deres dronning.

For mandag aften blev dronning Elizabeth stedt til hvile. Hun ligger sammen med sin far George VI, sin mor Elizabeth og sin mand Philip.

Nu ligger dronning Elizabeth med sin mand og forældre.
Nu ligger dronning Elizabeth med sin mand og forældre. Foto: ROYAL COLLECTION TRUST / AFP
Vis mere

Billedet af stenen viser, hvordan dronningens navn nu er nedskrevet i guld over sin mands – i et rum prydet med fine buketter.

Stenen er lavet af håndlavet belgisk marmor og blev oprindelig bestilt af dronning Elizabeth i 1962 som gravsted for hendes far.

Kapellet blev designet af George Pace og stod klar i 1969.

Fra næste uge vil det være muligt for briterne og andre besøgende at se stenen, hvorfor Windsor Castle atter åbner for offentligheden.