Prinsesse Madeleine giftede sig lørdag med sin bankmand Chris O'Neill ved et storslået bryllup i Stockholm. Og den efterfølgende fest på slottet varede lige til den lyse morgen.

Hele natten festede parret i selskab med venner, familie og royale gæster fra hele verden. Efter den lange middag, der begyndte ved 20-tiden, blev der lagt op til dans. Et stort liveband sørgede for at gæsterne kunne svinge gallakjolerne til bl.a. Guns N' Roses superhit "Sweet child o' mine". Der blev ifølge svenske Expressen også spillet house for fuld skrue.

wer

De første gæster forlod festlighederne allerede kl. 23. Expressen beretter, at Kronprinsesse Mary forlod festen kl. 01 og at fyrstinde Charlene af Monaco også gik kort inden Mary.

Festen fortsatte hele natten, og der blev sunget og danset på livet løs.

- Der har været meget dans i alle mulige varianter men til meget moderne musik, siger en af gæsterne, Yvonne Rieber, til Expressen.

Pressen var massivt til stede ved slottet, men havde absolut ingen adgang til festen. Journalister fra Expressen rapporterer at Madeleine og mange andre af festens gæster flere gange om natten var ude at trække frisk luft på slottets balkon. Kl. 04.30 var det Kongen der havde brug for luft, og kl. 05.00 var det storesøster Victoria og hendes mand Daniel, der havde brug for luft.

Svensk bryllup

Mange fotografer har stået klar foran slottet for at fotografere brudeparret. Svenske medier har også live-dækket brylluppet. Men de nygifte har altså ikke forladt slottet - af de velkendte udveje - vel at mærke. Derfor spekulerer svensk presse nu i at parret måske har valgt at overnatte på slottet.