Harrods- og Fulham ejeren, Mohammed al Fayed vidnede mandag i retten i sagen om, hvorvidt hans søn Dodi og Prinsesse Diana blev myrdet eller ej. Og det gik ikke stille for sig.

De royale er en ’Dracula familie’, Prins Charles er involveret i et plot, der skulle bane vejen for hans og Camilla Parker Bowles ægteskab og Prins Phillip, der er gift med Dronning Elizabeth II, er en nazist og racist og skulle tage hellere tage hjem til Tyskland, hvor han hører hjemme. Det var nogle af de beskyldninger, som rigmanden lancerede, da han mandag havde taletid i retten.

- Vil du vide, hvad hans(Prins Phillip red.) rigtige navn er, spurgte Fayed fra vidneskranken.

- Det slutter på Frankenstein, sagde han som svar på sit eget spørgsmål.

Mohammed al Fayed er overbevist om, at det var et royalt plot, der stod bag bilulykken i Paris, der kostede hans søn og Prinsesse Diana livet. Hvilket også var hans baggrund for de hårde beskyldninger.

Undersøgelsen blev indledt i oktober sidste år og ventes at vare seks måneder. Al Fayed, der ejer stormagasinet Harrods i London, har uden held forsøgt at få gennemtvunget, at dronning Elizabeth II og hendes mand prins Philip til at aflægge vidneudsagn.