I lidt mere end halvandet år har prins Nikolai – søn af prins Joachim og grevinde Alexandra – haft sit navn på skødet til en ejerlejlighed midt i København.

Men nu har du mulighed for at få fingrene i den eksklusive adresse: Prinsen har nemlig netop sat sit hjem til salg.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Lejligheden er egentlig en slags byhus, som fordeler sig på tre etager og i alt 70 officielle boligkvadratmeter. Dertil kommer en privat tagterrasse.

Sådan ser stuen ud.
Sådan ser stuen ud. Foto: BOLIGA
Vis mere

Tilbage i januar 2020, da prins Nikolai købte byhuset, betalte han 4,1 million kroner for den moderniserede bolig, som ligger i en klassisk københavnerejendom fra 1880.

I dag skal du finde en lidt større sum for at blive ejer af lejligheden, der er udbudt til salg for omkring 5,5 millioner kroner.

Vildt københavnsk marked

Der er ingen tvivl om, at coronapandemien har sat ild under boligmarkedet i stort set det ganske land, men det allerede blomstrende ejerlejlighedsmarked i København er et af de steder, hvor det er gået rigtig stærkt.

Det viser Boligas udbudsdata.

Sådan ser der ud i soveværelset.
Sådan ser der ud i soveværelset. Foto: BOLIGA
Vis mere

På bare et år – fra september 2020 til nu – er en kvadratmeter i København K blevet over 8.000 kroner dyrere.

I dag skal du således i gennemsnit betale 65.800 kroner pr. kvadratmeter for at bo i Københavns inderste.

Kvadratmeterne i prins Nikolais lejlighed koster dog et godt stykke over det allerede høje gennemsnit i området: Her skal du nemlig af med næsten 80.000 kroner pr. kvadratmeter.

Se Københavns vilde boligmarked her.